Gå direkte til sidens indhold

Hvis du skal studere

Hvis du skal studere

Her finder du en liste med ydelser, tilbud og andet, der er godt at vide som studerende på Frederiksberg, eller hvis du skal studere i udlandet.

  • Bolig og flytning  

    Hos CIU (Centralindstillingsudvalget) kan du søge kollegie- og ungdomsboliger. Tilbuddet er typisk for dig, der er mellem 18 og 35 år.

    Boligstøtte er et tilskud til huslejen. Du kan søge boligstøtte, hvis du bor til leje.

    Husk at melde flytning senest fem dage efter, du har skiftet adresse.

    Du får automatisk tilsendt et nyt sundhedskort (gratis), når du skifter adresse, det vil sige melder flytning. Hvis du mister dit sundhedskort, skal du bestille et nyt online. Det koster 180 kr., som du også betaler over nettet.

     

  • Er du studerende og bor på Frederiksberg, kan du søge et legat gennem Frederiksberg Kommune. Legaterne er typisk på 1500 kr.  

  • SU og SKAT  

    SU (Statens Uddannelsesstøtte) er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig. Læs om betingelserne for at få SU og ansøg online.

    Du skal betale skat af din SU, og skatten bliver fratrukket, inden du får pengene udbetalt. Når du får SU, skal du være opmærksom på, hvor meget du må tjene ved siden af din SU. Hvis du i løbet af året har tjent for meget (har overskredet dit fribeløb), skal du betale noget af din SU tilbage. 

     

  • Studieophold i udlandet  

    EU-sygesikringen dækker ved midlertidige ophold (op til 1 år) til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, når du skal studere eller følge en faglig uddannelse.

    Hvis du rejser uden for EU, bør du i stedet overveje at tegne en privat forsikring, der dækker behandling af sygdom. 

    Skal du have fornyet dit pas, skal du møde op på Borgerservicecentret (på Frederiksberg Rådhus eller i en anden kommune).

  • ’Oplev Frederiksberg’ samler nyt fra Frederiksbergs kulturelle landskab og guider dig til gode oplevelser i vores by.

    Gå på opdagelse på Frederiksberg Bibliotek