Gå direkte til sidens indhold

Nyt sundhedskort

Sundhedskortet giver dig ret til sundhedsydelser i Danmark

Læs om nyt sundhedskort

  • Hvad er et sundhedskort?  

    Sundhedskortet er navnet for det gule sygesikringsbevis, og det giver dig ret til sundhedsydelser. Sundhedskortet skal medbringes, når du er ved læge, speciallæge, tandlæge, tandplejer, fysioterapeut, fodterapeut, kiropraktor, psykolog, apotek, sygehus og hos kommunen.

    På kortet står dit navn, cpr-nummer og kontaktoplysninger til din læge.

  • Hvem får et sundhedskort?  

    Alle med bopæl i Danmark er omfattet af sundhedsloven og får et sundhedskort.

  • Bestil nyt sundhedskort (sygesikringsbevis)  

    Du skal bestille nyt sundhedskort digitalt. Du kan også bestille et nyt sundhedskort til dit hjemmeboende barn, indtil det fylder 18 år. Er du over 15 år, kan du selv bestille et nyt sundhedskort. Det kræver, du har NemID.

  • Hvad koster et nyt sundhedskort?  

    Selvbetalt nyt sundhedskort

    Det koster 195 kr. (2017) at få et nyt sundhedskort, bl.a. hvis:

    • sundhedskortet er blevet væk
    • sundhedskortet er under 4 år gammelt og ødelagt
    • du ønsker at skifte læge eller sikringsgruppe
    • du skifter navn, og navneskiftet ikke sker i forbindelse med indgåelse af ægteskab.

    I de fleste kommuner betaler du dit nye sundhedskort med Visa/Dankort. Hvis du ikke har et Visa/Dankort, skal du kontakte din kommune for at finde ud af, hvordan du betaler for dit nye sundhedskort.

    Gratis nyt sundhedskort

    Det er gratis at få et nyt sundhedskort, hvis:

    • du bliver 15 år og vil skifte læge
    • du flytter til ny adresse
    • din læge lukker sin praksis
    • din læges praksis deles i flere
    • sundhedskortet er over 4 år gammelt, og der er brud eller revner i kortet
    • der er en defekt ved magnetstriben, som ikke skyldes forkert opbevaring eller slid. I dette tilfælde skal du kontakte din kommune.
    • du skifter navn ved ægteskab. Bemærk at navneskiftet skal ske i forbindelse med vielsen, dvs. senest 3 måneder efter vielsesdatoen.
    • et barn under 15 år skal have nyt sundhedskort, fordi den af forældrene eller værge, som barnet følger, skal have ændret oplysningerne i sit sundhedskort.
  • Midlertidigt sundhedskort  

    Det tager normalt omkring to uger at få et nyt sundhedskort. Kommunen kan dog i særlige tilfælde udstede et midlertidigt dokument, hvis du har brug for det. Det koster ikke noget.

  • Få overblik over dine konsultationer  

    På sundhed.dk kan du få overblik over besøg, som du har haft hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut m.fl. Oversigten viser de besøg, hvor det offentlige har ydet helt eller delvist tilskud til behandlingen. Du kan se oplysninger om konsultationer tilbage fra 2003.

  • Min sundhedsjournal  

    På sundhed.dk samler sundhedsjournalen dine sundhedsdata i et overblik, der giver hurtig adgang til dine seneste personlige oplysninger. Sundhedsjournalen viser data fra forskellige kilder om din medicin, journaler fra sygehus og egen læge, laboratoriesvar, dine behandlinger på sygehuse samt evt. donorregistrering og livstestamente.
  • Hvis du vil klage  

    Hvis du vil klage over kommunens afgørelse om det gule sundhedskort eller gruppeskift, skal du sende klagen til Styrelsen for Patientsikkerhed inden fire uger efter, du har modtaget afgørelsen fra kommunen.

Kontakt borgerservicecentret, hvis du ikke inden for 2-3 uger har modtaget dit nye sundhedskort

Mangler du dit sundhedskort?

Kontakt Borgerservicecentret, hvis du ikke modtager dit nye sundhedskort 2-3 uger efter, du har skiftet adresse, læge, sygesikringsgruppe eller har ændret navn.

Åbnings- og telefontider i Borgerservicecentret på Frederiksberg Rådhus

Borgerservice holder åbent

Se hvornår borgerservicecentret på rådhuset holder åbent, og hvornår vi sidder klar ved telefonerne.