Kvalitetsstandard for aktiviteter - 2011

Hvilke behov dækker tilbud om aktiviteter?

Tilbud om aktivitet gives for at tilgodese dit behov for aktivitet og socialt samvær trods fysisk eller psykisk svækkelse. Tilbuddet er tilrettelagt, så det støtter din vedligeholdelse af fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Du vil blive inddraget i tilrettelæggelsen af aktiviteterne, og der tages hensyn til dine vaner og interesser.

 

Hvad er formålet?
Målet med aktivitetstilbuddene er, at du bevarer eller øger din livskvalitet gennem gode meningsfyldte oplevelser og samvær med andre. Derudover har aktiviteterne til formål at forebygge tab af fysiske, psykiske eller sociale ressourcer.

 

Når behovet for hjælp til aktiviteter opstår

Hvis du af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke selv er i stand til at tilgodese dit behov for aktivitet og socialt samvær i hverdag, kan du søge om hjælp og støtte til at deltage i aktiviteter.

Du har mulighed for at søge tre former for hjælp til aktiviteter: 

  • hjælp til aktiviteter på et dagcenter, hvis du har et ønske om kontakt med andre mennesker og har behov for aktivering og lettere genoptræning
  • hjælp til aktiviteter på et daghjem, hvis du har behov for pleje om dagen. På et daghjem får du morgenmad, middagsmad og forfriskninger. Du har mulighed for at deltage i ergo- og fysioterapi, hvis det anbefales af en læge. Du har ligeledes mulighed for at hvile dig.
  • hjælp til aktiviteter i eget hjem

Ansøgningen om hjælp til aktiviteter kan rettes af dig selv, dine pårørende, de kommunale medarbejdere, der hjælper dig i hverdagen, din praktiserende læge og hospitalsafdelingen. Ansøgningen rettes til:

Sundheds- og Omsorgsafdelingens Visitationsenhed
Howitzvej 5-7, 3. sal
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 21 50 20
E-mail: visitationsenheden@frederiksberg.dk
Telefontid: Mandag til torsdag kl. 8.00 – 15.30 og
fredag kl. 8.00 – 13.00

 

Der er mulighed for personlig henvendelse efter aftale

 

Hvad er du berettiget til?
Dit behov for hjælp til aktiviteter vurderes på baggrund af dine helbreds- og færdighedsmæssige forhold samt din sociale situation. Du har mulighed for at blive tilbudt hjælp til aktiviteter gennem visitation til hjemmepleje, daghjem eller dagcenter eller i forbindelse med indflytning i plejebolig.

 

Tilbud om aktiviteter gives efter Serviceloven §§ 83 og 85.

 

Hvem varetager hjælp til aktiviteter?
Aktiviteterne varetages af personalet i plejeboliger, på daghjem eller dagcenter eller af hjemmeplejen. Hjemmeplejen kan både være den kommunale leverandør eller en privat leverandør, som er godkendt af kommunen.

Aktiviteten leveres primært af social- og sundhedsuddannet eller pædagogisk og terapeutisk uddannet personale. Afløsere uden uddannelse kan varetage opgaverne efter speciel oplæring.

 

Hvad skal du betale?
Deltagelse i aktiviteter i hjemmeplejen eller i plejebolig er som udgangspunkt gratis.

Hvis du bliver tilknyttet et dagcenter, koster det 26 kr. per fremmødedag i kontingent. Du kan få kørsel til og fra dagcenter. Der betales særskilt for forplejning, aktiviteter og materialer. Beløbet fastsættes af kommunalbestyrelsen og reguleres årligt.

Hvis du tilknyttet et daghjem, koster det 89 kr. per mødedag. Beløbet dækker forplejning samt afhentning ved bopæl om morgenen og hjemkørsel om eftermiddagen. Beløbet fastsættes af kommunalbestyrelsen og reguleres årligt.

 

Hvornår udføres aktiviteterne?
Tidspunktet for aktiviteterne vil typisk være i dagtimerne på hverdage, men afhænger af aktivitetens karakter. I hjemmeplejen vil aktiviteten altid være på en hverdag i dagtimerne.

 

Hvornår opstartes aktiviteterne?
Aktivitetstilbuddene opstartes efter aftale med dig i forbindelse med tilbud om daghjem eller dagcenter eller indflytning i plejebolig eller ældrebolig med servicering. I hjemmeplejen vil aktivitetstilbuddene blive iværksat inden for fem hverdage efter, at du har valgt en leverandør.

 

Hvad forventes af dig?
Det forventes, at du melder afbud, hvis du er forhindret i at deltage i aktiviteterne.

 

Hvad indgår i aktiviteter?
Aktiviteter tilbydes efter en individuel vurdering af dine behov for hjælp og støtte.

Hvis du har behov for aktivitet eller motion, vil det gennem visitationsprocessen blive afklaret, om du kan komme i dagcenter eller daghjem eller få bevilget socialt samvær gennem hjemmeplejen.
Bor du i plejebolig, vil der løbende være mulighed for aktiviteter og motion. Eksempler på aktiviteter kan være følgende:

 

Sociale aktiviteter:

  • Filmfremvisning
  • Fester eller andre aktiviteter i
  • Højtlæsning og debat forbindelse med årets gang
  • Banko
  • Sangarrangementer
  • Bevægelse til musik, petangue eller kortspil
    Dans
  • Hobbyer
  • Motion som for eksempel stolegymnastik

 

Individuelle aktiviteter:

  • Støtte til gåtur
  • Andagter
  • Højtlæsning af aviser, bøger og blade
  • Indkøbsture
  • Besøg på museer
  • Udflugter

 

Hjælp til transport:
Hjælp til transport og ledsagelse til ovenstående aktiviteter. I hjemmeplejen er der mulighed for individuelle aktiviteter. I daghjem, dagcentre og i plejeboliger er der forskellige tilbud i løbet af ugen.

 

Yderligere information

Kvalitetsstandarderne kan findes elektronisk på Frederiksberg Kommunes hjemmeside www.frederiksberg.dk. Se under punktet Borgerservice og herunder Ældre og pension.
Kvalitetsstandarderne kan også fås i BorgerServiceCentret på Frederiksberg Rådhus.

 

BorgerServiceCenter
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1, 1. sal
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 21 21 21
Telefontid: Mandag til torsdag kl. 10.00 – 15.00 og
fredag kl. 10.00 – 14.00


Du har også mulighed for at finde mere information om dagcentre og daghjem på kommunens hjemmeside. Se under punktet Borgerservice og herunder Ældre og pension. Vælg dernæst punktet Tilbud til ældre.

Som udgangspunkt får du udleveret kvalitetsstandarderne for de ydelser, du har fået bevilget.
Du kan dog altid kontakte Visitationsenheden, hvis du har yderligere spørgsmål eller er interesseret i at læse de øvrige kvalitetsstandarder.

 

Sundheds- og Omsorgsafdelingens Visitationsenhed
Howitzvej 5-7, 3. sal
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 21 50 20
E-mail: visitationsenheden@frederiksberg.dk
Telefontid: Mandag til torsdag kl. 8.00 – 15.30 og
fredag kl. 8.00 – 13.00

Der er mulighed for personlig henvendelse efter aftale.

 

På Frederiksberg Kommunes hjemmeside kan du se en oversigt og præsentation af kommunens ældre- og plejeboliger. Hjemmesiden finder du på www.frederiksberg.dk. Se under punktet Borgerservice og herunder Ældre og pension.

 

Du kan også få oversigten i BorgerServiceCentret på Frederiksberg Rådhus.

 

Sidst redigeret d. 27/09 - 2011

Ansvarlig afdeling:

 
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/AeldreOgPension/Kvalitetsstandarder/aktiviteter.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune