Hvad er formålet med hjælp til mad?
Formålet med hjælp til mad er, at du får en ernæringsrigtig og varieret kost, så du fastholder eller forbedrer din fysiske ernæringstilstand og dit generelle velbefindende. Dette søges ved, at du får hjælp til de opgaver omkring din mad og måltider, som du har svært ved selv at klare.
I det omfang du har behov for hjælp til at indtage maden, er målet at sikre, at rammerne omkring servering og indtagelse af måltiderne opleves positivt, og at du vedligeholder dine færdigheder omkring spisningen.
Hvad er du berettiget til?
Hvis du på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv kan tilberede og spise din mad, kan du få midlertidig eller varig hjælp fra Frederiksberg Kommune. Den hjælp, du kan få, afhænger af, hvad du selv kan klare, og hvad andre i dit hjem kan hjælpe dig med.
Hvis du bor i eget hjem, kan du få daglig hjælp til en eller flere af nedenstående tilbud:
- madservice med udbringning
- opvarmning af tilberedt mad
- madservice uden udbringning
- hjælp til at spise og drikke
- tilberedning af morgenmad og kold mad
- vejledning og rådgivning til ernæring
Når du får bevilget mad ved madservice, er du berettiget til én hovedret per dag.
Derudover har du mulighed for at bestille en række retter, som du selv kan tilkøbe.
Hvis du bor i plejebolig, tilberedes og serveres tre hovedmåltider dagligt samt tre mellemmåltider.
Mad tilbydes efter Serviceloven § 83.
Hvem hjælper dig med maden?
Hvis du bor i eget hjem, kan du vælge mellem et af de madservicefirmaer, der samarbejder med Frederiksberg Kommune. Derudover kan kommunens hjemmepleje eller en privat leverandør, godkendt af kommunen, hjælpe med praktiske gøremål i forbindelse med maden. Hvis du bor i en plejebolig, bliver hjælpen leveret af medarbejdere, som er ansat der, hvor du bor.
Maden tilberedes af ernæringsuddannet personale. Får du maden gennem madservice, vil maden blive leveret af chauffører, som er ansat hos de leverandører, som kommunen har godkendt til at lave mad. Alle medarbejdere har identitetskort med navn og billede, som de skal vise, hvis du beder om det. Medarbejderne har tavshedspligt.
Hvad skal du betale?
Hvis du er tilmeldt madservice, betaler du for de måltider, du bestiller.
Frederiksberg Kommune yder tilskud til madservice, hvilket betyder, at du betaler maksimalt 45 kr. for den hovedret, du er bevilget til. Du skal ikke betale for de øvrige tilbud om levering af mad samt hjælp og støtte i forbindelse med måltider. Der kan ydes tilskud til lægeordinerede diæter efter gældende lovgivning og retningslinjer.
Du kan henvende dig til Sundheds- og Omsorgsafdelingens Visitationsenhed, hvis du vil vide mere om tilskud og betaling til madservice.
Sundheds- og Omsorgsafdelingens Visitationsenhed
Howitzvej 57,
3. sal
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 21 50 20
Email: visitationsenheden@frederiksberg.dk
Telefontid: Mandag til torsdag kl. 8.00 – 15.30 og fredag kl. 8.00 – 13.00
Der er mulighed for personlig henvendelse efter aftale. Hvis du bor i plejebolig, indgår mad som en del af din servicepakke. Du betaler ikke for mad og drikke i plejeboligen, hvis du er fraværende, fordi du for eksempel er på ferie eller er hospitalsindlagt.
Hvornår foregår hjælp til mad?
Til dig, der bor i egen bolig, leveres den varme mad enten til middag eller aften. Hvis du selv har mulighed for at opvarme maden, kan du få den leveret kølet eller frosset. Praktisk hjælp i forbindelse med tilberedning og indtagelse af maden leveres til aftalte tidspunkter for de enkelte måltider.
I plejeboligen serveres maden morgen, middag og aften, og der serveres mellemmåltider formiddag, eftermiddag og aften.
Hvornår leveres maden?
Når du bor i eget hjem og er visiteret til madservice, opstartes hjælpen inden for fem hverdage.
Du og leverandøren planlægger tidspunktet for leveringen af maden. Ved akutte behov, eksempelvis udskrivelse fra hospital, iværksættes hjælpen samme dag. Hvis du flytter ind i en plejebolig og ønsker fuld kost, serveres maden fra første dag.
Hvis der sker ændringer i aftalen?
Leverandører kan ikke aflyse madlevering til borgere, der bor i eget hjem, men der kan forekomme forsinkelser i leveringen.
Ved forsinkelser informeres du telefonisk.
Hvad forventes af dig?
Får du hjælp til at indtage eller tilberede din mad hjemme, skal du give din leverandør besked senest dagen før kl. 15.00, hvis du er forhindret i at modtage den aftalte hjælp.
Er du tilknyttet madservice og ønsker at aflyse eller tilmelde dig et måltid, skal det ske senest dagen før kl. 12.00 (for søndage og mandage dog senest fredag kl. 12.00). Går madserviceleverandøren forgæves med et måltid mad, som du ikke har aflyst, vil du blive opkrævet madprisen alligevel.
Hvad indgår i hjælp til mad?
Hvis du bor i eget hjem
Maden:
- levering af et hovedmåltid dagligt
- minimum to menuvalg for hovedretten
- mulighed for at vælge mellem to biretter til hovedretten
- mulighed for at vælge mellem to forskellige portionsstørrelser for hovedretten
- mulighed for at få normalkost, energitæt kost eller specialkost, herunder:
- diabetesdiæt
- fedt- og kolesterolreduceret diæ
- energireduceret diæ
- mulighed for at få hjælp til tilberedning af morgenmad og få smurt snitter daglig
- mulighed for at få hjælp til sondeernæring
- mulighed for tygge- og synkevenlig tilberedning af diæt
Leveringen:
Når du er visiteret til madservice, vælger du et af de firmaer, som kommunen har indgået aftale med. Løbende herefter udfylder du et skema, hvor du oplyser leverandøren om:
- du ønsker varm mad eller kølemad
- hvilke retter du ønsker for den kommende måned
- hvornår du ønsker at få maden leveret
For leveringen af maden gælder:
- mulighed for at skifte mellem levering af varm mad og kølemad. Skiftet foretages til den første i måneden. Skift til diætkost kan dog ske med en dags varsel
- mulighed for at få leveret varm mad hver dag mellem
kl. 11.00 – 13.30 eller mellem kl. 16.00 – 18.30. Det aftalte leveringstidspunkt må afvige med +/- 15 min.
- mulighed for at få leveret kølemad to gange om ugen. Det aftalte leveringstidspunkt kan afvige med +/- 30 min.
- maden leveres efter gældende madhygiejniske regler for transport af mad
- mulighed for at få kølemaden sat i køleskab/fryser
- mulighed for at få stillet microovn til rådighed af kommunen
Afhængigt af dit behov er der også mulighed for at få praktisk hjælp til hovedmåltidet og til døgnets andre måltider.
Det kunne for eksempel være:
- indbydende borddækning og anretning
- tilberedning og servering af drikkevarer
- hjælp til at indtage maden og drikkevarer
- afrydning og opvask
- træning i praktiske færdigheder i forbindelse med måltiderne, eksempelvis borddækning
- råd og vejledning om hensigtsmæssig kost
- løbende vurdering af ernæringstilstanden
Særlige tilbud i forbindelse med højtider:
- på helligdage og højtider tilbydes traditionelle retter, for eksempel andesteg til jul
Hvis du bor i plejebolig
Tilberedning og servering af mad morgen, middag og aften:
- mulighed for tilberedning og servering af morgenmad
- mulighed for tilberedning og servering af to hovedmåltider, herunder et varmt måltid
- mulighed for at tilvælge biret til hovedmåltidet
- mulighed for tilberedning og servering af mellemmåltider formiddag, eftermiddag og aften
- mulighed for at få hjælp til sondeernæring
- mulighed for tygge- og synkevenlig tilberedning
- mulighed for at få normalkost, energitæt kost eller specialkost, herunder:
- diabetesdiæt
- fedt- og kolesterolreduceret diæt
- energireduceret diæt
Anden hjælp i forbindelse med maden:
- indbydende borddækning og anretning
- tilberedning og servering af drikkevarer efter behov
- hjælp til indtagelse af mad og drikke
- tilberedelse og servering af to mellemmåltider om dagen
- afrydning og opvask
- træning i praktiske færdigheder i forbindelse med måltiderne, eksempelvis borddækning
- råd og vejledning om hensigtsmæssig kost og drikkevaner
- løbende vurdering af ernæringstilstanden
Særlige tilbud i forbindelse med højtider:
- på helligdage og højtider tilbydes traditionelle retter, for eksempel andesteg til jul
Hvis du kommer i daghjem/dagcenter
Tilberedning og servering af mad:
- mulighed for tilberedning og servering af morgenmad
- mulighed for tilberedning og servering af et varmt hovedmåltid
- mulighed for at vælge biret til hovedmåltidet
- særlige ernæringsbehov imødekommes
Anden hjælp i forbindelse med maden:
- indbydende borddækning og anretning
- tilberedning og servering af drikkevarer efter behov
- hjælp til indtagelse af mad og drikke
- afrydning og opvask
- træning i praktiske færdigheder i forbindelse med måltiderne, eksempelvis borddækning
- råd og vejledning om hensigtsmæssig kost
- løbende vurdering af ernæringstilstanden
Særlige tilbud i forbindelse med højtider:
- på helligdage og højtider tilbydes traditionelle retter, for eksempel andesteg til jul
Yderligere information
Kvalitetsstandarderne kan findes elektronisk på Frederiksberg Kommunes hjemmeside www.frederiksberg.dk. Se under punktet Borgerservice og herunder ældre og pension. Kvalitetsstandarderne kan også fås i BorgerServiceCentret på Frederiksberg rådhus.
BorgerServiceCenter
Frederiksberg rådhus
Smallegade 1, 1. sal
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 21 21 21
Telefontid: Mandag til torsdag kl. 10.00 – 15.00 og
fredag kl. 10.00 – 14.00
Som udgangspunkt får du udleveret kvalitetsstandarderne for de ydelser, du har fået bevilget. Du kan dog altid kontakte Visitationsenheden, hvis du har yderligere spørgsmål eller er interesseret i at læse de øvrige kvalitetsstandarder.
Sundheds- og Omsorgsafdelingens Visitationsenhed
Howitzvej 57,
3. sal
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 21 50 20
Email:
visitationsenheden@frederiksberg.dk
Telefontid: Mandag til torsdag kl. 8.00 – 15.30 og fredag kl. 8.00 – 13.00
Der er mulighed for personlig henvendelse efter aftale. På Frederiksberg Kommunes hjemmeside kan du se en oversigt og præsentation af kommunens ældre- og plejeboliger. Hjemmesiden finder du på www.frederiksberg.dk. Se under punktet Borgerservice og herunder ældre og pension. Du kan også få oversigten i BorgerServiceCentret på Frederiksberg rådhus.