Plejeboliger er for ældre borgere og personer med handicap, som vurderes at have enten svære eller totale fysiske og/eller mentale funktionsevnenedsættelser.
Borgerne har typisk et omfattende plejebehov, som ikke kan tilgodeses i tilstrækkeligt omfang i den nuværende bolig med andre kommunale eller regionale hjælpeforanstaltninger.
Visitationskriterier
Ansøgningen til en plejebolig behandles på baggrund af en helhedsvurdering af ansøgerens fysiske og mentale funktionsevne.
I vurderingen bliver der lagt vægt på følgende forhold:
- Ansøgeren skal have enten svær eller total nedsat fysisk og/eller mental funktionsevne. Det vil sige, at ansøgeren er afhængig af hjælp og har et stort behov for fysisk og psykisk pleje samt omsorg døgnet rundt.
- Ansøgeren har brug for tæt tilknytning til sundhedspersonale, stabilitet og tryghed i hverdagen.
- Ansøgeren har svært ved at strukturere sin egen hverdag og har en lav mestringskapacitet. Har blandt andet derfor svært ved at tilkalde hjælp.
- Behovet for rehabilitering og/eller genoptræning skal være afdækket.
- Ansøgeren skal have et aktuelt behov for en ny bolig og ønske om at flytte, når boligen tilbydes
- Alder.
Sidst redigeret d. 27/09 - 2011
Ansvarlig afdeling: