Digt

HVAD SER DU?

Hvad ser du søster, her i min stue?
en gammel, sur og besværlig frue,
usikker på hånden og fjern i blikket
lidt griset og rodet, hvor hun har ligget.
Du taler lidt højt, men hun svarer ikke,
hun savler og hoster, har snue og hikke
hun takker dig ikke for, hvad du gør
og er så tit, som hun slet ikke bør.
Er det, hvad du tænker?
er det hvad du ser?
Så luk øjnene op og se, der er mer!

Nu skal jeg fortælle dig, hvem jeg er,
den gamle kone, der ligger her.
Jeg er et barn i et lykkeligt hjem
med forældre og søskende`- jeg elsker dem.
Jeg er ung på sekten med håb og drømme,
så let på fod og tanker så ømme.
Jeg er brud på tyve med roser på kind,
i mit eget hjem går jeg lykkeligt ind.
Jeg bliver mor og bygger et hjem så trygt
og værner mine mod kulde og frygt.
Og børnene vokser, - og sorger og glæder
med årene veksler, vi ler og græder.
Så flyver ungerne bort fra reden,
min mand mig trøster, vi nyder freden.
Vi når de halvtreds, og børnebørn kommer
og bringer uro og glæde hver sommer.

Men så kommer sorger og tunge dage,
min mand er død, jeg er ene tilbage.
For børnene har nu selv børn og hjem,
og der er meget, der optager dem.
Og borte er alle de gode år,
de glade dage og gode kår.
Nu piller alderen fjerene af mig,
for ryggen er bøjet, og synet svigter,
men jeg har ikke kræfter til dagens pligter.

Mit hjerte er tungt, og mit hår er gråt,
med hørelsen er det også lidt småt.
Men inden i dette gamle kadaver
er endnu levende, smukke enklaver,
der lever barndom, ungdom og steder,
der lever minder, sorger og glæder.
De gladeste minder i sindet synger.

Hvad ser du søster? - en gammel, besværlig
og træt lille kone? - nej, vær nu ærlig!
Se nærmere til - måske kan du finde
et barn, en brud, en mor - ja, en kvinde.
Se mig, som sidder der inderst inde,
det er mig, du skal prøve at se og finde.

Reminiscens er at se det hele liv og bruge det, inden det er for sent.