Personalet på plejehjem har altid talt med beboerne. Snak om løst og fast, mens beboeren får hjælp til den personlige hygiejne og snak omkring bordet ved måltiderne. Samtalen er tilfældig og præget af det øjeblik hvor den sker.
Personalet er sammen med beboerne, når der bliver spillet musik i dagligstuen, når der spontant bliver vist film eller der arrangeres en tur til Zoologisk Have. Samværet er løst og uforpligtende. Deltagerne i aktiviteten er dem, der er der lige nu , eller dem som plejer at være der.
Erindringsgrupper erstatter ikke samtale og det daglige samvær med beboerne. Erindringsgrupper er en arbejdsmetode hvor samtalen og samværet bliver planlagt. Hvor en bestemt gruppe mennesker (beboere og personale) taler om et forudbestemt emne på et fast tidspunkt hver uge.
Vejledningen er skrevet til personalet på Østervang, som en hjælp til at starte erindringsgrupper for plejehjemmets beboere og gæsterne i Aktivitetscentret.
Vejledningen bygger på erfaringer og den viden Johnna Baggers, Lisbet La Cour og Bo Pedersen har samlet gennem deres arbejde med erindringer og erindringsgrupper.
Vejledningen indledes med en kort beskrivelse af baggrunden for erindringsgrupper og reminiscens, efterfulgt af grunde til at arbejde med erindringer og forudsætninger. Derefter følger vejledningen til hvordan man starter og kommer i gang. Vejledningen afsluttes med forslag til evaluering og et digt.
Kontakt
Plejehjemmet Østervang
Godthåbsvej 83
2000 Frederiksberg
Tlf. 38 21 35 32
Sidst redigeret d. 31/05 - 2010
Ansvarlig afdeling: