Ferierejser for pensionister 2011
Ferierejserne er for pensionister over 65 år, der bor i Frederiksberg Kommune, og som af helbredsmæssige eller sociale årsager ikke kan deltage i almindelige ferierejser.
Pensionister, der har andre feriemuligheder, vil ikke komme i betragtning.
Brugere af dagcentre eller daghjem vil kun komme i betragtning, hvis det pågældende dagcenter eller daghjem ikke selv arrangerer rejser.
På rejserne deltager frivillige hjælpere, der kan yde lettere personlig bistand.
Tidspunkter, steder og priser
6.-10. juni 2011: Fyn, Svendborg, Hotel Svendborg - 2.000 kr.
14.-18. juni 2011: Fyn, Svendborg, Hotel Svendborg - 2.000 kr.
20.-24. juni 2011: Lolland, Maribo, Hotel Maribo Søpark - 2.000 kr.
Sundhedsrejsen - En uge med fokus på sundhed og velvære
30. maj-3. juni 2011: Sjælland, Hundested, Hundested Kro og Hotel - 2.000 kr.
Alle priser er pr. person i delt dobbeltværelse inkl. helpension og 1 heldagsudflugt.
Eneværelse kan ønskes mod betaling af tillæg. Der er dog begrænset antal eneværelser.
Frederiksberg Kommune yder et tilskud til hver rejsedeltager på 1.000 kr. Dette beløb er trukket fra ovennævnte priser.
Ferierejse for demente og pårørende 2011
Hukommelsessvækkede/demente pensionister og ægtefælle eller nærmeste pårørende tilbydes en ferierejse. På ferien vil demenskonsulenten, en psykolog og 2 frivillige hjælpere fra kommunen deltage. Hjælperne kan yde lettere personlig bistand.
Deltagerne skal være i stand til at gå korte afstande og kunne komme ind og ud af en bus. Deltagerne skal være interesseret i at indgå i sociale sammenhænge.
Ud over de sociale arrangementer vil der på ferien være mulighed for at få viden om de problemer, der kan opstå, når hukommelsen er svækket.
23.-27. maj 2011: Fyn, Svendborg, Hotel Ærø - 2.500 kr.
Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse inkl. helpension og 1 heldags udflugt.
Kommunens tilskud på 1.000 kr. er fratrukket prisen.
Ansøgning til ferierejserne 2011
Ansøgningsskema og nærmere oplysninger om rejserne kan fås ved henvendelse til:
Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Visitationsenheden på telefon 3821 5103
Eller på mail til visitationsenheden@frederiksberg.dk
Ansøgningsskema til de almindelige rejser kan downloades her eller hentes i BorgerServiceCentret.
Ansøgningsskema til demensrejsen kan downloades her - det kan ikke hentes i BorgerServiceCentret
Det udfyldte skema sendes til:
Frederiksberg Kommune
Sundheds- og Omsorgsafdelingen
Visitationsenheden, att.: Ferierejser
Howitzvej 5-7, 3. sal
2000 Frederiksberg
Ansøgningsfristen for begge typer rejser er torsdag den 17. marts 2011.
Svar kan forventes medio april 2011