Skimmelsvamp

Hvad er skimmelsvampe?

Skimmelsvampe er bittesmå svampe, der findes overalt i naturen. De lever af organisk materiale fra f.eks. planter og råddent træ. Skimmelsvampe kan også vokse indendørs, hvis der er fugtigt organisk materiale.

 

 

SkimmelsvampHvordan ser skimmelsvampe ud?

Skimmelsvampe danner et net af lange, meget tynde tråde. Det hedder mycelium. Når nettet bliver tilstrækkeligt stort, kan du se det med det blotte øje som skimmel og mug i forskellige farver. Indendørs kan du også ofte lugte, hvis der er Skimmelsvampskimmelsvampevækst, fordi nogle af svampene lugter muggent, jordslået og "sommerhusagtigt". Det er ikke alle mennesker der kan registrere denne skimmelsvampelugt.

 

Hvorfor kommer der skimmelsvampe?

Skimmelsvampe spreder sig ved at lave sporer. De er den del af svampen, der spiller en afgørende rolle ved allergi. Sporerne fra de forskellige svampe har forskellig størrelse, form og farve, men er typisk 0.002-0.02 mm store. De frigøres ofte til luften i store mængder, og kan spredes langt ved hjælp af vinden.
Hvis sporerne lander på fugtigt organisk materiale, så begynder der at vokse skimmesvampe på det nye sted.

 

Sådan undgår du skimmel

Skimmelsvampe kan i de fleste tilfælde undgås, hvis du holder boligen tør og sikrer, at der er god ventilation. Du kan holde luftfugtigheden nede i hjemmet ved at følge disse gode råd:

  • Sørg for at lufte godt ud – lav gennemtræk i boligen 5-10 minutter flere gange dagligt. Du skal være ekstra omhyggelig med udluftningen på badeværelset og i køkkenet, når du har været i bad eller laver mad.
  • Sørg altid for at bruge emhætten, når du laver mad. Tjek at udsugning og aftræk virker som det skal.
  • Hæng tøj til tørre udenfor eller brug en tørretumbler med kondensvirkning eller aftræk til det fri.
  • Hold den samme temperatur i alle rum i hjemmet. Temperaturen må ikke være lavere end 18 grader.
  • Hvis der opstår vandskade, skal du sørge for at udbedre skaden hurtigst muligt.
  • Hold friskluftsventiler i vinduesrammer og vægge åbne, og se om aftrækskanaler og udsugningsventiler fungerer og er rene.

Bygninger skal være sunde og sikre at opholde sig i. Derfor skal de løbende vedligeholdes. Det er ejeren, der har ansvaret for vedligeholdelsen. Du skal henvende dig til ejeren, hvis der er mangler, som skal udbedres.

 

I forbindelse med din henvendelse om indeklimaproblemer til Frederiksberg Kommune, bedes du udfylde et spørgeskema, som kan hentes her.

Spørgeskemaet kan udfyldes på Pc'en og sendes pr. e-mail til bpm@frederiksberg.dk.

Når vi har modtaget og vurderet dit udfyldte spørgeskema vil du senere blive kontaktet, så vi kan gennemføre en besigtigelse med følgende formål:

  • visuel og lugtmæssig registrering
  • bedømme forekomst og udbredelse af synlig fugt eller vækst
  • bedømme synlige svigt i konstruktioner og installationer
  • vurdere eventuelle specifikke konstruktive indgreb
  • vurdere repræsentative måleområder

 

Her kan der hentes mere information om skimmelsvamp:       Skimmelsvamp

Hent pjecen ”Er din bolig muggen?"
skimmel.dk
Velfærdsministeriet
Bolius - Indeklima
Bolius - Fjern fugten
Astma-Allergiforbundet

 
 

Sidst redigeret d. 02/02 - 2012

Ansvarlig afdeling: Borgerservice

 
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/BoligOgByggeri/Bolig og ejendom/Skimmelsvamp.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune