Graffiti

Frederiksberg Kommune har netop godkendt en kontrakt med virksomheden SSG A/S, som skal tage sig af graffitibekæmpelsen på alle kommunens ejendomme og alle kommunalt ejede institutioner.

 

I forbindelse med udbuddet bad kommunen også de bydende at give tilbud på fjernelse af graffiti på private ejendomme. Frederiksberg Kommune har fået en del uforpligtigende tilmeldinger til en graffitiordning.

 

Det er Frederiksberg Kommunes håb, at private grundejere også vil medvirke til graffitibekæmpelsen på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune opfordrer til at graffitihærværk meldes til Københavns Politi, Station Bellahøj, telefon 3810 1448.

 

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at Frederiksberg Kommune alene stå som formidler, dels ved at henvise til ordningen på kommunens hjemmeside og dels ved at viderestille konkrete henvendelser til den vindende entreprenør.  Såvel betaling som reklamation er derfor også alene et forhold mellem den private grundejer og entreprenøren.

 

Med den nye ordning vil firmaet efter en fast aftale registrere og fjerne graffiti. Det bliver også muligt at få en aftale om på ad hoc basis at kunne kontakte firmaet, hvis ens ejendom bliver ramt af graffiti.

 

Grundejerne skal selv kontakte SSG A/S for at lave en aftale:

SSG A/S

Knapholm 6

2730 Herlev

Telefon 70 15 38 00

mail@ssg.dk

www.ssg.dk

 

 

Frederiksberg Gartner- og Vejservice står for bekæmpelsen på kommunens legepladser, bænke, papirkurve og trafiksignaler. Firmaet AFA JCDecaux tager sig af buslæskærmene og informationsstandere.

 

Det er DONG Energy der har ansvaret for at holde transformere og kabelskabe graffitifri.

 

Frederiksberg Kommune har indgået en aftale med DONG Energy, at hvis der via ”giv os et praj” anmeldes graffiti på DONG Energy inventar, kan Frederiksberg Kommune melde at grafitten skal fjernes til SSG A/S. Brug derfor gerne nedenstående link, hvis du ser graffiti på kabelskabe eller transformere.

 

Mange firmaer vil således sørge for at holde graffitien ude af Frederiksberg.

 

Hvis du ser graffiti er du velkommen til at "give os et praj"

 

Nyt fra Bolig & Miljø

Slip for køen - klar din byggesag hjemmefra. Læs mere...
 
 

Sidst redigeret d. 16/06 - 2010

Ansvarlig afdeling: Vej- og Parkafdelingen

 
Kontakt  | TLF 3821 4220
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/BoligOgMiljo/Graffiti.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune