Til kommunens leverandører
Den 1. februar 2005 trådte reglerne om elektronisk fakturering i kraft. Det betød, at alle fakturaer fra leverandører til offentlige myndigheder skulle fremsendes elektronisk.
For at Frederiksberg Kommune skal kunne modtage fakturaen, skal den som minimum være påført kommunens EAN-lokationsnummer ("elektronisk adresse").
Frederiksberg Kommune har tildelt særskilte EAN-lokationsnumre til de enkelte institutioner og afdelinger. Du kan se alle EAN-numrene ved at brug linket her: EAN lokationsnumre i Frederiksberg Kommune
Udover EAN-lokationsnummer skal fakturaen indeholde en evt. kontostreng, hvis den er blevet oplyst. Ved bestillinger/ordrer vil den enkelte institution/afdeling opgive sit EAN-lokationsnummer sammen med ordrenummer og personreference på ordretidspunktet.
Papirfaktura
Leverandører kan fortsat sende papirfakturaer, men de skal så sendes til et Læs-Ind-bureau, der ved scanning omdanner fakturaen til elektronisk format.
Leverandører, der ønsker at anvende Læs-Ind, skal selv indgå aftale med et bureau. Der kan læses mere om brugen af Læs Ind- bureauer på Økonomistyrelsens hjemmeside: http://www.oes.dk/sw46809.asp
Det understreges, at Frederiksberg Kommune ikke accepterer pålæggelse af ekstra gebyr som følge af udarbejdelse af en elektronisk faktura gennem et Læs Ind- bureau.
Informationsfolder omkring e- fakturering og brug af Læs Ind-Bureau
Økonomistyrelsen har igennem årene udarbejdet en række pjecer om e-fakturering, herunder en specifik informationsfolder omhandlende brugen af Læs ind- bureauer.
Informationsmaterialet kan læses på følgende vis:
- Elektronisk: Materialet kan hentes i PDF-format på http://www.oes.dk/sw7213.asp
- På tryk: Folderen kan bestilles gratis gennem Økonomistyrelsens support.
Send en mail til oesrs@oes.dk med oplysninger om navn på modtager, leveringsadresse og det ønskede antal foldere. Skriv "Læs Ind-folder" i emnefeltet.
Fakturaskabelon
Det er i øvrigt muligt at hente en fakturaskabelon, som kan bruges til at fremsende elektroniske fakturaer til offentlige myndigheder.
Download fakturaskabelonen her.
Generel orientering om elektronisk fakturering i Frederiksberg Kommune, kan du få ved at rette henvendelse til udbud@frederiksberg.dk .