Anden vejledning

På denne side er der en række oplysninger om hjemmesider og organisationer, der kan give rådgivning til virksomheder.



Erhvervsportalen Virk.dk

Portalen virk.dk skal samle alt det, en virksomhed skal bruge for at holde sig orienteret og løse sine administrative opgaver gennem digital forvaltning, og derved mindske tidsforbruget på administrative opgaver.

Internet: www.virk.dk.



Startvaekst.dk

Erhvervs- og Byggestyrelsen har sammen med Dagbladet Børsen og A-kassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE) udviklet en Internet-portal med information for iværksættere - både for nystartede virksomheder og for personer, der overvejer at starte egen virksomhed.


Hjemmesiden indeholder oplysninger om f.eks. skatteforhold, forsikringer, markedsføring, ansættelse af medarbejdere og finansiering.


Adressen er: www.startvaekst.dk



100svar.dk

Hjemmeside lavet af Center for VirksomhedsUdvikling, Århus. Svar på mange spørgsmål fra iværksættere og nystartede virksomheder

Adressen er: www.100svar.dk

 

 

Vækstguiden

Vækstguiden.dk giver overblik over alle statslige tilbud samt de vigtigste regionale og EU tilbud, som skal skabe vækst og udvikling i virksomheder. Hensigten er at hjælpe den enkelte virksomhed med at finde de tilbud, som virksomheden kan søge/bruge.

 

Tilbuddene omfatter:

Tilskud, lån og finansiering, gratis råd og vejledning, konsulentrådgivning, netværk og klynger, partnerskabsaftaler, forsikring og uddannelse.

Adressen er: www.vaekstguiden.dk



Teknologisk service

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter - GTS-institutterne - er almennyttige virksomheder, der formidler viden om ny teknologi, ledelse og organisation til de danske virksomheder og det danske samfund.


De 9 GTS-institutter er:

  • Bioneer
  • Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
  • DFM - Dansk Fundamental Metrologi
  • DELTA - Dansk Elektronik, Lys & Akustik
  • DHI - Institut for Vand og Miljø
  • FORCE Technology
  • Teknologisk Institut
  • AgroTech
  • Alexandra Instituttet

GTS-institutterne bliver brugt af både store og små danske virksomheder. En meget stor del af institutternes kunder er små virksomheder. Over 20.000 danske virksomheder køber ydelser hos GTS-institutterne hvert år. Dertil kommer de offentlige institutioners køb af ydelser.


For flere informationer om GTS-institutterne, se teknologiportalen www.teknologiportalen.dk



Forskerbyen Symbion

Symbion Science Park
Fruebjergvej 3
2100 København Ø

Åbningstid:
Mandag-fredag kl. 8.30-16.30
Telefon: 39 17 99 99
Fax: 39 17 99 00
e-mail: info@symbion.dk
www.symbion.dk


Forskerbyen Symbion har til opgave at medvirke til at skabe et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og forskellige forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det sker f.eks. gennem udlejning af lokaler til højteknologiske virksomheder, men også til iværksættere med projekter, hvor højteknologisk viden indgår.


Symbion formidler desuden viden om finansieringsmuligheder, samarbejdspartnere, patentoplysninger, forskningsresultater m.v.


Frederiksberg og Københavns kommuner samt det daværende Københavns Amt har ydet Symbion et rente- og afdragsfrit lån på i alt 10 mill. kr.

 


Dansk Erhverv Euro Info Centre

Børsen

1217 København K

Tlf. 33 74 62 15

E-mail: eic@danskerhverv.dk

Internet: www.eic-commerce.dk/pages/5.htm

 

 

EuroCenter

Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260København K

Tlf. 35 44 62 40

Fax 35 44 62 45 

E-mail: eurocenter@fi.dk

Internet: her


Information om EU- forhold kan rekvireres hos ovennævnte institutioner. Det gælder fx spørgsmål vedrørende lovgivning, forsknings- og udviklingsprogrammer, tilskud, licitationer.

 

Sidst redigeret d. 10/08 - 2011

Ansvarlig afdeling: Ledelsesstaben

 
Kontakt  | TLF 3821 2052
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/ErhvervOgArbejde/HjaelpTilVirksomheder/AndenVejledning.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune