Handel med udlandet

Det er en god idé at læse om reglerne for handel med udlandet. Der kan nemlig være store forskelle i reglerne for handel med lande i EU og lande udenfor

 
 

Handel med EU-lande

Et af formålene med EU er bl.a. at sikre den fri handel mellem landene, hvilket betyder, at du fx ikke skal betale importmoms, men ønsker du at importere eller eksportere varer til lande uden for EU, kræver det i særlige tilfælde en tilladelse.

Moms i sælgerland

Når momsregistrerede virksomheder i EU-landene handler med hinanden, skal der normalt betales moms i det land, hvor varen sælges. Det betyder, at du selv skal beregne moms af de varer, du køber i et andet EU-land. 

Hvis virksomheden sælger varer til et andet EU-land, skal der altså ikke opkræves dansk moms, hvis den udenlandske kunde er momsregisteret i sit eget land. 

Det kræves, at du kender den udenlandske kundes momsnummer samt har en række andre oplysninger om virksomheden. 

Handel med lande uden for EU

Import og eksport af varer fra lande uden for EU kræver i mange tilfælde en særlig tilladelse. Told- og skattemyndighederne kan give oplysninger om de enkelte ordninger. Desuden kan du få oplysninger hos den myndighed, den enkelte ordning hører under. 

Rådgivning

Danmarks Eksportråd rådgiver og oplyser om:

  • eksport generelt
  • markedsinformation og -analyser 
  • told, afgifter og handelshindringer 
  • kontakt til den udenlandske målgruppe - herunder mulige samarbejdspartnere 
  • besøgsarrangementer 
  • bistand til markedsføring 
  • eksport til projekter finansieret af internationale organisationer, fx Verdensbankgruppen og EU.

Du skal betale for rådgivningen. Prisen er afhængig af den ydelse, du har behov for. 

Messer eller udstyr med til udlandet

Skal en vare på en udstilling eller en messe uden for EU, eller skal du bruge udstyr til at udføre et arbejde uden for EU, kan du i de fleste lande bruge et såkaldt ATA-carnet. 

Carnetet fungerer både som toldpapir og som sikkerhedsstillelse. Dvs. at du ikke skal have udførselsdeklarationer eller fortoldningspapirer, når du bruger et carnet. Samtidig bliver du fri for at stille sikkerhed for told og afgifter over for de enkelte landes toldvæsener. 

Inden for EU skal du ikke bruge et carnet. 

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om eksport i Danmarks Eksportråd.

Danmarks Eksportråd (nyt vindue)

Den regionale told- og skattemyndighed kan også hjælpe videre, lige som de kan oplyse, om et udenlandsk momsnummer er korrekt.

 

Du kan få flere oplysninger og priser på ATA-carnet i det Danske Handelskammer, Håndværksrådet International A/S eller Dansk Industri.

Det Danske Handelskammers hjemmeside - The Danish-UK Chamber of Commerce's homepage (nyt vindue)

Håndværksrådet (nyt vindue)

Dansk Industri (DI) (nyt vindue)

 
Kilde: borger.dk
 

Sidst redigeret d. 22/12 - 2010

Ansvarlig afdeling: Ledelsesstaben

 
Kontakt  | TLF 3821 2052
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/ErhvervOgArbejde/HjaelpTilVirksomheder/HandelMedUdlandet.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune