Salg via internettet

Hvis du har en virksomhed med internethandel, er du lige så ansvarlig for det salg, du foretager dig på internettet, som hvis du stod i din virksomhed og solgte en vare til en kunde.

 
 

Internethandel forpligter også

Når du vil sælge varer eller tjenesteydelser via internettet, gælder der generelt de samme regler som for handel i den fysiske verden. Det betyder, at du er ansvarlig for opfyldelsen af købet, at varen leveres rettidigt og for eventuelle fejl og mangler ved varen.

Danske virksomheder

En dansk virksomhed, der sælger og markedsfører sine varer via internettet, skal følge de danske regler for salg og markedsføring. 

Udenlandske virksomheder

Selv om udenlandske virksomheder sælger deres varer i Danmark, kan man ikke pålægge dem at følge de danske regler. Det er nemlig afsenderlandets regler, der gælder. 

Lovgivning

Lovgivningen er under udvikling. Det er stadig ikke afklaret, hvilke internationale love og regler, der skal gælde for handel og pengeoverførsler på internettet, og hvem der skal håndhæve dem.

Justeringerne vil foregå både gennem dialog med brancherne og gennem internationalt samarbejde og koordination med andre landes myndigheder. 

Betalingssystemer til internethandel

De traditionelle betalingsformer som checks, giroindbetalingskort og efterkrav fungerer på samme måde i en internetforretning som ved andet fjernsalg. Elektroniske betalingsmidler som Dankort, Visa/Dankort, internationale kreditkort og Valus foregår via pc'en og kræver, at internetforretningen installerer et særligt sikkerhedssoftware. 

Sikkerhed med SSL (Secure Socket Layer)

Som forhandler på internettet kan du opnå sikkerhed ved betaling fra Dankort og Visa/Dankort ved at installere en SSL-løsning (Secure Socket Layer). Denne løsning er mest favorabel for køberen, da evt. misbrug her dækkes 100 pct. af PBS, og fordi det ikke kræver særligt software til køberens computer.  Tilmelding til SSL sker via PBS.

Åbn vejledning for tilmelding til PBS (nyt vindue)

Gebyrer til PBS

Når du vælger at bruge Dankort som betalingsmiddel i din internetbutik, skal du betale gebyrer for hver pengeoverførsel.

Det koster dig som forhandler 1,95 kr. (2004) for hver pengeoverførsel. Bruger du SSL-løsningen, betaler du 0,10 pct. af købssummen oveni.

Du kan som forhandler ikke lægge ekstra gebyrer på betaling med Dankort og Visa/Dankort. Der skal også betales oprettelsesafgift og abonnement.

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om sikkerhedssoftware og gebyrer på PBS' hjemmeside.

PBS hjemmeside (nyt vindue)

På Forbrugerombudsmandens hjemmeside kan du læse mere om de krav, der stilles til forhandleren ved handel på internettet i Danmark. Du kan også læse mere om dine rettigheder ved salg på internettet.

Forbrugerombudsmanden om net-tjek for erhvervsdrivende (nyt vindue)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om e-handelsloven (nyt vindue)

Forening for Dansk Internet Handel (FDIH) er en række virksomheder, der medvirker til udvikling af handel m.m. på internettet.

Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH)s hjemmeside (nyt vindue)

Kilde: borger.dk
 

Sidst redigeret d. 22/12 - 2010

Ansvarlig afdeling: Ledelsesstaben

 
Kontakt  | TLF 3821 2052
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/ErhvervOgArbejde/HjaelpTilVirksomheder/SalgViaInternettet.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune