”FRA ØVELSE TIL MESTER”
- nyt ungeprojekt med fokus på fritidsjob og virksomhedspraktik
Fritidsjob og virksomhedspraktik med et uddannelsesperspektiv
Jobcenter Frederiksberg har igangsat et nyt ungeprojekt, der skal hjælpe unge mellem
15-25 år med at finde fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.
Frederiksberg kommune ønsker gennem et tæt samarbejde med virksomheder og institutioner
at oprette fritidsjob og virksomhedspraktikker med et uddannelsesperspektiv.
Projektet har til hensigt at etablere et tilbud til de unge på Frederiksberg, som har brug for
hjælp til at skabe en tilknytning til uddannelsessystemet gennem arbejdsmarkedet.
Vi vil:
- Hjælpe unge med at finde fodfæste i uddannelsessystemet gennem en tæt relation til arbejdsmarkedet.
- Etablere fritidsjob og virksomhedspraktikker med et uddannelsesperspektiv.
- Skabe sammenhæng i indsatsen for uddannelse og karriere på Frederiksberg.
Vi ved:
- At unge med erfaringer fra et fritidsjob har bedre muligheder for at påbegynde og gennemføre en uddannelse.
- At virksomhedspraktik kan være en unik mulighed for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og kendskab til arbejdsopgaverne inden for konkrete fagområder.
- At uddannelse er centralt for de unge og for virksomheder, der rekrutterer nye medarbejdere.
Vi har brug for virksomheder, der vil:
- Tage et socialt ansvar.
- Rekruttere nye medarbejdere.
- Introducere unge til arbejdsmarkedet.
Hvem er vi:
Projekt er et samarbejde mellem Jobcenter Frederiksberg, UU-Frederiksberg (Ungdommens Uddannelsesvejledning), F-86 (kommunens afklarings- og beskæftigelsescenter) og Familieafdelingen. I ovenstående organisationer arbejder sagsbehandlere, vejledere og rådgivere for at hjælpe unge i gang med uddannelse og job.
Hvem er de unge:
Vi møder en bred gruppe af unge, som af forskellige årsager har brug for at opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. I projektet har vi særligt fokus på unge mellem 15-25 år, der vil kunne profitere af et fritidsjob i deres vej videre fra folkeskolen, og unge som efter en periode med ledighed har brug for en ny indgang til uddannelse og job.
Hvornår:
Projektet løber foreløbigt over 10 måneder fra september 2011 til juli 2012. Vi forventer, at de første unge starter i job eller praktik fra januar 2012.
Kontakt: Projektleder Henrik Dyrholm Bech
hebe05@frederiksberg.dk, 2898 3810
Links og samarbejde:
Projektet har til hensigt at vidensdele med andre lignende projekter og har en tæt kontakt til
Københavns kommune, der har opnået gode resultater med etablering af fritidsjob.
Læs mere om deres projekt og samarbejdet med jobindex på følgende adresser:
http://www.jobindex.dk/job/oevrige/student/koebenhavn/
Endvidere følger vi udviklingen på beskæftigelsesministeriets nye jobsite, hvor der bl.a. er oprettet en database for fritids- og studiejob. http://www.ijob.dk/
Sidst redigeret d. 22/12 - 2011
Ansvarlig afdeling: Jobcenter