Om ansættelse med tilskud

Job med tilskud

 

Privat eller en offentlig arbejdsgiver
Du kan blive ansat med løntilskud hos en privat eller en offentlig arbejdsgiver. Det kan være, du selv har fundet et job ved at søge uopfordret, men det kan også være, du via jobcentret eller Anden Aktør har fundet frem til en arbejdsgiver, der gerne vil ansætte dig med tilskud.

 

Job med tilskud gives ud fra følgende forudsætninger:
1. oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer
2. opnåelse og fastholdelse af beskæftigelse
3. indslusning på arbejdsmarkedet.

 

Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år og fastsættes ud fra dine konkrete behov for oplæring, genoptræning m.v. Der er ikke nogen nedre grænse for periodens længde, dvs. man kan godt etablere ansættelse med tilskud i fx 2 måneder, hvor du og arbejdsgiveren ser hinanden an.

 

Seniorjob
Er du ledig og mellem 55 og 60 år, er der flg. to ordninger, du skal være opmærksom på, nemlig seniorjob og løntilskud.
Seniorjob er for dig, der står til at miste dagpengeretten, inden du fylder 60 år. Hvis du har ret til efterløn, når du fylder 60, fordi du har betalt til ordningen, har du ret til at få et job, som kommunen skaffer til dig. Det hedder “seniorjob” og er som udgangspunkt et helt almindeligt fuldtidsarbejde på overenskomstmæssige vilkår. Jobbet varer fra ansættelsestidspunktet og til , du fylder 60 år.

 

Løntilskud for dig, som er mellem 55 og 60 år
Er du over 55 år og har været ledig i min. et år, så har du ret til at indgå en aftale med en privat arbejdsgiver om ansættelse med løntilskud i op til seks måneder. Det er din arbejdsgiver, der modtager løntilskuddet, og ansættelsen sker på normale vilkår og til normal løn. Der er flere regler at være opmærksom på vedr. denne ordning, så spørg i jobcentret.

 

Vigtigt i forhold til alle job med tilskud
Du må ikke begynde i job med tilskud, før jobcenter Frederiksberg eller Anden Aktør har godkendt jobbet samt udarbejdet en jobplan.

 

Læs mere
Du kan læse mere om de forskellige muligheder for ansættelse med tilskud her.

Blanketter og vejledning til blanketterne hentes på www.jobnet.dk under Blanketter.

 

Job i regionen
Hvis du vil se job indenfor Region Hovedstaden - gå til http://www.regionh.dk/topmenu/Job/

 
 

Sidst redigeret d. 27/09 - 2011

Ansvarlig afdeling: Jobcenter

 
Kontakt  | TLF 3821 5700
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/ErhvervOgArbejde/Jobcenter/Til borgere/ansættelse med tilskud.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune