Kære borger
Fra mandag d. 12. marts og 5 uger frem har jobcenter Frederiksberg iværksat 2 undersøgelser:
- 1. En tilfredshedsundersøgelse af din oplevelse af jobcentrets kommunikation, vejledning og tilbud.
- 2. En evaluering og udvikling af jobcentrets generelle tilbud til unge.
Hvis du er under 30 år, skal du svare på begge undersøgelser.
Evalueringsskemaerne modtager du i din mail, og hvis du er under 30 år får du to mails,
fordi det er to forskellige undersøgelser.
Hvis du ikke har en mail, så vil du få en side med et link til spørgeskemaet udleveret af en medarbejder
i jobcentret eller i F86. Derefter kan du gå ind på evalueringsskemaet på en pc’er i jobcentret eller på F86.
Tilfredshedsundersøgelsen består af en bred spørgeskemaundersøgelse blandt dagpengemodtagere
og kontanthjælpsmodtagere og vil blive fulgt op af to uddybende fokusgruppeinterviews i uge 23.
Evalueringen af jobcentrets ungeindsats består ligeledes af en bred spørgeskemaundersøgelse
blandt unge ledige mellem 18 og 29 år i jobcentret, der bliver fulgt op af en innovationsworkshop
i uge 20 med 16 unge. Sammen med en workshop-facilitator skal du udvikle ideer til,
hvordan indsatsen over for dig kan gøres endnu bedre.
Undersøgelserne gennemføres af analysebureauet Haaland & Paulsen.
Vi håber så mange som muligt vil deltage. Har du spørgsmål til undersøgelsen kan du kontakte
Brigitta V. Rick tlf. 3821 5791.
Venlig hilsen
Jobcenter Frederiksberg
ooooOOOOOoooo
Jobcenter Frederiksberg har en overordnet målsætning om, at ”alle unge i kommunen skal have mulighed for et liv med uddannelse og job, som forudsætning for senere, at blive aktive deltagere i et demokratisk samfund.”
Når en ung under 30 år, af forskellige årsager bliver ledig, og har brug for at modtager hjælp, er det jobcentrets opgave, så hurtigt som muligt, at lægge en plan, der sikrer, at den unge forbliver kortest muligt tid på offentlig forsørgelse.
Du kan se vores samarbejdspartnere her.