Indkøbspolitikken opstiller de overordnede rammer for tilrettelæggelse af kommunens indkøb.
Formålet med ”Indkøbspolitik 2011” er at sikre, at den enkelte indkøber i Frederiksberg Kommune har mulighed for at gennemføre de bedste og billigste indkøb til gavn for den indkøbende enhed og kommunen som helhed.
Pejlemærkerne for arbejdet med udbud og konkurrenceudsættelse er fastlagt i kommunens Udbudsstrategi fra 2009. Heraf fremgår det, at der lægges særlig vægt på miljø og bæredygtighed, ligesom der i udbudsstrategien er fastlagt konkrete procedurer for inddragelse af miljøaspekter ved gennemførelse af udbud.
Med indkøb refereres til køb af varer og tjenesteydelser, dog ikke indkøb som indgår i bygge- og anlægsprojekter.
Kommunes udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser beløber sig årligt til ca. 900 mio. kr.
Til top
Retur til forsiden
Til næste kapitel