Ejendomsskattebilletten for skatteåret udsendes medio december måned. Samtidig udsendes indbetalingskort til 1. rate. Indbetalingskort til 2. rate udsendes særskilt senest ultimo juni måned.
Mailadressen: ejendomsbeskatning@frederiksberg.dk
Ejendomsskatter og ejendomsrelaterede afgifter:
Ejendomsskat og afgifter til kommunen opkræves i to rater:
- 1. rate er for perioden 1. januar - 30. juni. Raten forfalder til betaling den 1. februar og skal være betalt senest den 5. februar.
- 2. rate er for perioden 1. juli - 31. december. Raten forfalder til betaling 1.august og skal være betalt senest den 6. august.
Du er sikker på at overholde betalingsfristerne, når din betaling af ejendomsskatterne er tilmeldt PBS.
Hvis der ikke betales til tiden
Hvis beløbet ikke bliver betalt til tiden,
- så løber der renter på; renten er 1% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen til betalingen sker
- og der vil blive sendt et rykkerbrev med et gebyr på 250 kr.
Hvis beløbet stadig ikke er betalt, efter at rykkerbrevet er modtaget kan kommunen oversende restancen til inddrivelse hos Inddrivelsesmyndigheden. Såfremt restancen oversendes, kan Inddrivelsesmyndigheden sende en tilsigelse for at foretage udlæg i ejendommen.
Inddrivelsesmyndigheden kan også inddrive restancen ved at holde en del af din løn mv. tilbage.
- det vil koste yderligere 250 kr.
Renter, gebyrer og afgifter, der ikke betales opkræves via næste års ejendomsskattebillet.
EAN-nummer
Det er muligt at få ejendomsskattebilletten som en elektronisk faktura.
Det kræver, at Ejendomsbeskatningen får oplyst et EAN-lokationsnummer, person- eller anden reference,
ordre- eller rekvisitionsnummer. og eventuel internt konteringsnummer.
Indbetalingskort
Indbetalingskortet for 1. rate fremsendes sammen med ejendomsskattebilletten.
Indbetalingskortet for 2. rate udsendes særskilt ultimo juni måned.
Skatteberegningen
Via ejendomsskattebilletten opkræves
- Grundskyld
- Dækningsafgift af erhvervsejendomme
- Renovationstaksten
- Skorstensfejning
- Forbrændningsgebyr
- Affaldsgebyr
- Gebyr for rottebekæmpelse
Grundskyld er den skat, der betales af ejendommens afgiftspligtige grundværdi. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste af følgende værdier:
Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der blev betalt grundskyld af i 2008, forhøjet med en reguleringsprocent.
(Loft over grundskyld)
Promillens størrelse fastsættes hvert år af kommunalbestyrelsen.
For 2009 27,000 promille.
Du kan læse mere på www.frederiksberg.dk/grundskyld
Dækningsafgift af erhvervsejendomme betales af ejendomme der benyttes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Afgiften opkræves med den fastsatte promille af den del af forskelsværdien, der er over 50.000 kr. 8,000 promille.
Afgift for skorstensfejning er betaling for de påbudte skorstensfejninger samt eventuelt gebyr for kontrolmåling af oliefyr. Antallet af påbudte skorstensfejninger afhænger af forholdene i din ejendom.
Spørgsmål om skorstensfejning og regulering af afgiften skal rettes til skorstensfejervæsenet, tlf. 38 87 60 71(bedst mellem kl. 13-15). Ejer/lejer af ejendommen er ansvarlig for til- og afmelding af skorstene og ildsteder. Til- og afmelding skal ske skriftligt til Frederiksberg Skorstensfejervæsen, Kilevej 1, 2000 Frederiksberg.
Du kan læse mere på www.frbskorstensfejer.dk
Gebyr for rottebekæmpelse beregnes som en promille af ejendomsværdien. For 2009 er gebyret er på 0,0071 promille. Spørgsmål om rottebekæmpelse kan besvares af Teknisk Direktorat, Plan- og Miljøafdelingen, Rådhuset, tlf. 38 21 41 04.
Du kan læse mere på www.frederiksberg.dk/skadedyr
Renovationstaksten beregnes på baggrund af de omkostninger, som ejendommen giver anledning til. Renovationstaksten er betaling for afhentning af dagrenovation m.m.
Spørgsmål om renovationsafgiften besvares af Teknisk Direktorat, Plan- og Miljøafdelingen, Rådhuset, tlf. 38 21 41 18.
Du kan læse mere på www.frederiksberg.dk/affald
Forbrændningsgebyret beregnes som et kronebeløb for hver m². af ejendommens etageareal, som det er regisretret i BBR-registret. Forbrændingsgebyret dækker kommunes bidrag til I/S Amagerforbrænding og I/S SMOKA.
Forbrændingsgebyret er på 1,5666 kr. pr. m² + moms. Spørgsmål kan besvares af Teknisk Direktorat, Plan- og Miljøafdelingen, Rådhuset, tlf. 38 21 41 18.
Du kan læse mere på www.frederiksberg.dk/affald
Affaldsgebyret beregnes som et kronebeløb for hver m² af ejendommens etageareal, som det er registreret i BBR-registret.
Affaldsgebyret dækker kommunens udgifter til planlægning og administration af affaldsordninger.
Affaldsgebyret er på 0,5295 kr. pr. m² boligareal + moms og 0,8098 kr. pr. m² erhvervsareal + moms. Spørgsmål kan besvares af Teknisk Direktorat, Plan- ogMiljøafdelingen, Rådhuset, tlf. 38 21 41 18.
Du kan læse mere ved at www.frederiksberg.dk/affald
Til t op