Forskudsregistrering

Forskudsopgørelsen for det nye indkomstår er tilgængelig i skattemappen primo november måned.


Som hovedregel vil den automatiske forskudsregistrering blive beregnet af på grundlag af tidligere års forskuds -eller årsopgørelse.


Ved beregningen af forskudsskatten indgår bl.a. personskat og ejendomsværdiskat.

Skal jeg ændre min forskudsopgørelse?
Forskudsopgørelse bør ændres, når din indkomst eller fradrag ændrer sig væsentligt. Det er især vigtigt at ændre, hvis årets rentefradrag eller øvrige fradrag bliver væsentlig mindre. Det samme gælder, hvis årets renteindtægter eller anden B-indkomst bliver væsentlig højere. Kun ret store ændringer i løn, pension eller anden A-indkomst vil normalt gøre det nødvendigt at ændre forskudsopgørelsen.

Ved f.eks. start af selvstændig virksomhed, køb eller salg af bolig, jobskifte med væsentlig højere eller lavere løn og ændrede ægteskabelige forhold er det vigtigt at få ændret forskudsopgørelsen. Tryg her for at ændre online.

Hvordan ændrer jeg forskudsopgørelsen?
Rettelse i den udsendte forskudsopgørelse kan foretages på følgende måder:


  • "TastSelv" via telefon indtil 31. januar i indeværende år
    Telefonnummer og personlig kode står på forskudsopgørelsen
  • "TastSelv" via Internettet - kan hentes på www.skat.dk
    Din personlig kode står på forskudsopgørelsen
  • Streg de forkerte tal over og påfør de korrekte tal.
    Underskriv opgørelsen og send den Skattecenter København, Sluseholmen 8B, 2450 København SV.
  • Ring til SKAT på 7222 1818


I Borgerservice - skat, kan du henvende dig, hvis du har brug for:

  • En generel vejledning i de mest almindelige spørgsmål om skat
  • Hjælp til at bruge TastSelv service på SKAT's hjemmeside
  • At få udleveret informationsmateriale og blanketter
  • At få videresendt forskudsskema og selvangivelse
  • En ny Tastselvkode til SKAT's selvbetjeningsløsning
 

Sidst redigeret d. 31/05 - 2010

Ansvarlig afdeling: Borgerservice

 
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/ErhvervOgArbejde/Skat/Forskudsregistrering.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune