Humlebien

Humlebien er en integreret daginstitution med 50 børn i alderen 0-6 år, fordelt på 3 grupper. Himmelstuen med de 9 yngste børn i alderen ½ - ca. 2 år. Sol & stjernestuen med de mellemste 18 børn i alderen 1½ - ca. 4 år og Månestuen med de 23 ældste børn i alderen ca. 3-6 år.

Humlebien er en forældreoprettet daginstitution i Frederiksberg Kommune, som har eksisteret som pulje institution siden april 1992. Humlebien er pr. 01.11.08 overgået til at være en privat institution.

 

Humlebien er forældre- og medarbejderstyret. Driften varetages af en forældrebestyrelse samt leder og souschef. Vi modtager et månedligt tilskud pr. barn fra Frederiksberg Kommune, som er vores hjemkommune. Forældrebetalings taksten for en plads i Humlebien, kan variere med op til 10 % i forhold til den kommunale takst. Forældrene kan søge friplads og få søskenderabat i kommunen, på samme vilkår, som i andre institutioner. Forældrene har, fra Humlebiens start, betalt 100 kr. om måneden til økologisk frugt og brød, og det skal de fortsat. Betalingen herfor opkræves sammen med forældrebetalingen. Derudover betaler forældrene for børnenes deltagelse i musikskolen, som de ældste 35 børn i huset går til.

 

Venteliste til institutionen

Humlebien har sin egen venteliste. For at få sit barn på ventelisten skal man bo i Frederiksberg Kommune, og man skal komme onsdag formiddag kl. 9.30 og få en rundvisning. Vi tager kun børn ind i vuggestuegrupperne. Ventelisten er pr. 01.09.2010 på 116 børn.

Når der bliver en plads ledig, vælger ledelsen et barn fra ventelisten, som tilbydes pladsen. Børnene fra ventelisten vælges ud fra forskellige kriterier: Små søskende tilbydes plads først efter behovsdato og alder. Dernæst ser vi på den gruppe hvor den ledige plads er, og vælger et barn, der passer til gruppen. Vi lægger vægt på en alders- og kønsfordeling, så der er grundlag for kammeratskaber mellem grupper af børn på samme alder og med samme køn.

 

Vi ser på aldersfordelingen i huset. Vi bestræber os på at have en jævn aldersfordeling, så vi ikke skal skifte hele grupper ud på en gang. Samtidig opretholder vi på den måde en stabil økonomi, da børn under 2 år og 10 mdr. giver større tilskud. Dernæst tilbyder vi pladserne til børn i nærområdet, da vi mener, at det er godt for børnene, at de bor i nærheden af deres kammerater, og at de senere har mulighed for at følges ad til de samme skoler. Vi tilbyder herefter pladserne i den rækkefølge, børnene er skrevet op.

 

Henvisning til virksomhedsplan

Humlebien har en virksomhedsplan, som kan ses i sammenhæng med denne hjemmeside.

 

Kontakt

Børnehuset Humlebien

Ceresvej 9

1863 Frederiksberg C

Tlf. 3322 9294

 

E-mail: humlebien@mail.dk

 

Leder: Tove Wallner

Souschef: Marianne Radmer

 

Bestyrelsesformand: Anja Kjær-Christensen

Tlf. 4024 4085

 

 

 

 

Åbningstider
mandag-torsdag kl. 7.30 - 17.00

fredag kl. 7.30 - 16.00.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Rundvisning.

Rundvisningen er aflyst i juli  og august måned, på grund af ferie.

Information om institutionen fås ved at komme til rundvisning. Der er afsat ½ time til rundvisning hver onsdag kl. 9.30. Venligst kom til tiden, så alle får det hele med fra starten. Det er ikke nødvendigt at aftale rundvisningen på forhånd.

Har du spørgsmål eller kommentarer til institutionens sider, er du velkommen til at sende en mail til vores webansvarlige: humlebien@mail.dk

 
 

Sidst redigeret d. 03/10 - 2011

Ansvarlig afdeling: Børne- og Ungeområdet

 
Kontakt  | TLF 3821 0100
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/FamilieOgBoern/Boernepasning/KombineredeInstitutioner/Humlebien.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune