Tabt Arbejdsfortjeneste

sd 04

 

 

 
Lov om Social Service § 42


Kommunen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, hvilket beror på en lægelig- og socialfaglig vurdering.

 

Ydelsen er betinget af, at det er nødvendigt og det mest hensigtsmæssige, at forældrene selv passer barnet i hjemmet, helt eller delvist, eller at man skal have fri fra arbejde for at kunne ledsage sit barn eller ung med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse til ambulant behandling.
Inden pengene bevilges undersøger man sammen, om der er andre muligheder for pasning af barnet derhjemme, så vedkommende kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Det er muligt at yde hjælp til tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller om ugen til dækning af en fuldtidsindtægt.

 

Ved beregning af hjælpen er hovedreglen, at den pågældende til daglig stilles som om pågældende havde en arbejdsindkomst. Det er således den seneste indtægt, som vedkommende har haft inden han/hun modtager hjælp der lægges til grund for beregning af hjælpen.
Tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvor der skal betales ATP og arbejdsmarkedsbidrag. Der indbetales kompensation for pensionsbidrag. Bruttoydelsen reguleres hvert år med en procentsats, som Socialministeriet fastsætter hvert år. Senere lønstigninger eller opgraderinger af den tidligere stilling skal ikke indregnes ved regulering af ydelsen.

 

Sidst redigeret d. 31/05 - 2010

Ansvarlig afdeling: Familieafdelingen

 
Kontakt  | TLF 3821 3616
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/FamilieOgBoern/Handicapsygdom/TabtArbejdsfortjeneste.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune