Her kan du finde viden om aktuelle emner:
Amning:
Modermælken:
Modermælk er en unik væske, til ernæring af det lille barn. Modermælk indeholder utallige biologiske stoffer, som er med til at fremme sundheden hos det ammede barn.
Det anbefales derfor at børn om muligt ammes fuldt til 6 måneder og delvist til 12 måneder.
Amning skal læres:
Mange kvinder som vælger at amme deres barn, bliver overraskede over at det ikke går så nemt som de havde forventet, det er vigtig at huske på at, amning er en færdighed som gradvist tillæres.
Der er flere faktorer som har betydning for om amningen lykkes.
Det er af største betydning med støtte og opbakning fra faderen – at han tror på og hjælper til for at få amningen til at lykkes. Husk på, at faderen lige så godt som moderen kan give barnet varme, tryghed, kærlighed og omsorg.
Nære pårørende kan støtte og frem for alt hjælpe til med det praktiske i hjemmet.
Det er vigtigt at mor og barn kan være sammen i tæt kontakt lige efter fødslen.
Lad barnet ligge uforstyrret hud imod hud.
Tilbyd barnet bryst når det virker interesseret dvs. gør suttebevægelser, savler, sutter på hænder/fingre, bevæger hovedet fra side til side med åben søgende mund.
Det kan være svært i starten at finde en god ammestilling, men det er værd at bruge tid på at placere sig i en god opret siddende eller liggende stilling. Er moderen afslappet og veltilpas, er det nemmere, at have roen til at hjælpe barnet til at få godt fat på brystet og mælken vil komme hurtigere når barnet sutter.
For alle ammestillinger gælder det, at barnet skal ligge med front imod brystet, så det ikke skal dreje hovedet for at fat – da det hæmmer barnet i at synke.
De første dage:
De første dage er der kun en smule råmælk i brystet, de fleste nyfødte har ikke behov for andet. Råmælken er meget rig på næringsstoffer og stoffer som gavner immunforsvaret. Tilbyd gerne barnet begge bryster ved hver amning. Jo oftere barnet sutter, jo hurtigere løber mælken til.
Den første tid har barnet brug for at blive ammet tit, 10-12 amninger i døgnet er ikke ualmindeligt.
Når mælken løber til:
Når mælkeproduktionen er kommet godt gang – oftest omkring 3-5 dag efter fødslen, er det vigtigt at barnet tilbydes et bryst ad gangen, skift til det andet bryst hvis barnet ikke er tilfreds efter det første, eller afviser, at tage samme bryst igen.
Når mælken er løbet til, spiser barnet ca. 8 gange i døgnet, hyppiger i aftentiden end i dagtiden.
Husk at hvile jer i løbet af dagen, når barnet er mest roligt, det giver mere overskud til at klare aften og nattetimerne.
Det er forskelligt hvor længe et barn er om at spise sig mæt ved brystet. Nogle bruger 5-10 minutter andre længere tid, det vigtige er, at barnet virker effektivt spisende ved brystet. I starten af måltidet vil barnet synke efter hvert sug på brystet, barnet er vågent og koncentreret om at spise, i slutningen af måltidet suger barnet flere gange inden det synker. Hvis barnet falder i søvn ved brystet, prøv da at skifte bleen, det vil få barnet til at vågne op. Tilbyd brystet igen, og lad barnet spise sig helt mæt.
Hvordan ved I om jeres barn har det godt og får nok at spise:
Det er almindeligt at nyfødte bliver gule i huden, gulsoten kan dog bevirke at barnet bliver sløvt og ikke får spist nok. Forværring af gulsoten kan forebygges med hyppige amninger.
Det er vigtigt at lægge mærke til tegn på at barnet får nok at spise:
Barnet skal være interesseret i at spise mindst 6 og gerne flere gange i døgnet.
Barnet er i kortere perioder vågent og opmærksomt.
Barnet skal virke veltilpas det meste af tiden.
Barnet må ikke være konstant uroligt eller grædende.
Barnet må ikke være sløvt.
Barnet skal have 6-8 våde bleer i døgnet og afføring mindst én gang i døgnet (gælder de første dage indtil mælken er løbet til), herefter skal barnet have mange afføringer i døgnet, af gul og grynet karakter, samt 6-8 våde bleer.
Hvis I er i tvivl om barnet får nok at spise og har det godt, kontakt da fødestedet eller sundhedsplejen.
Hvis amningen ikke fungerer.
I nogle tilfælde kan det være forbudet med så mange problemer at amme, at det kan være bedste at holde op. Ingen mødre skal føle sig presset til at amme. Sundhedsplejen vil gerne medvirke til at alle mødre får den bedst mulige hjælp og vejledning, inden de tager beslutning om, at ophøre med at amme. Amningen skal ikke blive så kompliceret at der overskygger glæden ved at være blevet forældre. Snak med sundhedsplejersken om evt. ammeophør.
Arp:
Arp viser sig ved, at spædbarnet får et lag af fedtede, gulbrune skæl i hovedbunden. Tilstanden er forbigående og ufarlig.
Mange spædbørn udvikler arp i hovedbunden indenfor deres første leve uger. Årsagen til arp er endnu ukendt.
Man kan forebygge og behandle arp ved at:
- Stimulere hovedbunden ved at kæmme dagligt og frottere hovedbunden godt efter bad.
- Smøre babyens hovedbund ind i madolie eller vaseline til natten. Næste morgen redes håret igennem med en tættekam og vaske derefter med en mild babyshampoo uden parfume. Således løsnes kager af skæl og det vil øge barnets velbefindende.
Hos nogle spædbørn kan der forekomme arp ved øjenbryn og ned over øre og kind; dette behandles på samme måde, hvis behandlingen ikke virker, bør man få en læge til at vurdere det.
Eksem:
Eksem i huden kan forekomme af mange forskellige ting og i forskellige former. Den hyppigste form for eksem er Atopisk eksem, som også kaldes børneeksem, astma eksem, atopisk dermatitis, prurigo besnier.
Atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark, det er en delvist arvelig såvel som miljøbetinget hudlidelse.
Atopisk eksem er mest blussende om vinteren og mindre om sommeren. Der er således dårlige perioder og symptomfri perioder.
De fleste debuterer i alderen 0-12 mdr. De fleste vil vokse sig fra det i løbet af barndommen, omkring 10-15 % har det i voksen alderen
Hvordan ser det ud:
Det kan se meget forskelligt ud og varierer fra person til person og uafhængig af alder.
Huden vil i en blussende perioder være rød, hævet, tør ,skællende, og slå revne (ofte bag ved øret, på det lille barn) og være kløende.
I en rolig fase kan huden være normalt udseende, eller let fortykket, tør, og nopret. Med en svag afgrænset aftegning.
Hvor kan jeg få mere at vide:
Hvis du har mistanke om, at dit barn kan have riciko for at få allergi, så tal med din læge.
På apoteket kan du få pjecer om allergi.
Hos astma og allergiforbundet: www.astma-allergi.dk
Gråd:
Spædbarnets gråd er forventet. Den sikrer jeres barn tryghed, kontakt og mad, og det er den stærkeste kommunikationsform de har. I de første tre levemåneder er gråden refleksagtig og udenfor barnets kontrol. Jeres barn kan altså endnu ikke ”græde med vilje” for at opnå noget. Som regel er vi i stand til at trøste, fordi vi har en god fornemmelse for, hvad vi skal gøre, når gråden udtrykker et udækket behov. Det kan f.eks. være at jeres barn er sultent og gerne vil have mad, eller når det måske trænger til kontakt og gerne vil tages op og vugges lidt i jeres arme. Nogen gange græder barnet på trods af, at det har fået mad, det er blevet kysset og vugget, og det er også varmt og tørt. Hvad er det der sker? Hvad ved vi om gråd?
Alle undersøgelser viser, at spædbørn græder mindst i deres første to leveuger. Grådmængden (den samlede tid med gråd og uro) stiger så herefter, lige meget hvad I gør, og den topper i 4-8 ugers alderen for så at falde brat igen indtil 12 uger. Nu har jeres barn fået mere kontrol over gråden, og nu kan det ”græde med vilje” for at opnå noget.
Nedenfor ses en kurve (den tykke streg er gennemsnittet) for hvor meget raske normale spædbørn græder, det vil sige tid med gråd pr. dag i forhold til barnets alder. Kurven er lavet på baggrund af data fra den første publicerede undersøgelse om normalt grådmønster hos spædbørn. Undersøgelsen blev udført af børnelæge og professor T.B. Brazelton i USA i 1960’erne. Undersøgelsens materiale var meget omfattende, idet 80 forældre udfyldte døgnskemaer over deres børns grådmængde, fra børnene var 1 uge til de var 12 uger gamle. Undersøgelsen er siden blevet efterprøvet over hele verden, og det viser sig at denne grædekurve er universel.
T.B. Brazelton (1962) : Crying in infancy. Pediatrics, 29, 579-88
Som I kan se er der store individuelle forskelle på hvor meget børn græder (kurvens yderpunkter). Nogen spædbørn 10-15 % græder tre timer eller mere per døgn. Andre græder meget lidt.
For forældre betyder ”grådkurven”, at det er normalt og forventeligt at jeres barn græder mere og mere i de første 5-6 leveuger, uanset hvad I gør. Jeres barn græder ikke mere og mere, fordi I gør noget forkert, eller fordi man som ammende mor har spist eller drukket noget ”forkert”, eller fordi I er dårlige til at ”læse jeres barns signaler” eller til at reagere ”rigtigt” på dem. Der er heller ikke noget galt med barnet. Det er normal udvikling.
Et andet sikkert resultat om gråd er, at mængden af gråden i løbet af døgnet er på sit højeste sent om eftermiddagen og om aftenen. Det er vist at omkring 45 % af døgnets gråd kommer på det tidspunkt.. Det gælder både hos de børn der græder meget, men også hos de børn der græder lidt.
Annemette Talbro
Sundhedsplejerske
Lus:
Undersøg jævnligt barnets hår grundigt med en tættekam. Køb en god tættekam med meget tætsiddende tænder - ikke for blød.
Er du i tvivl om der er lus, så fortsæt med at kæmme de næste par dage.
Finder du lus, skal barnet behandles. Grundig og systematisk kæmning af hele håret er den bedste behandlingsmetode; vælger du at bruge lusemiddel, skal det være et godkendt lusemiddel fra apoteket, og du skal dagen efter kontrollere med tættekammen.
Sådan kæmmer du
Kæmning skal være grundig og systematisk, så ingen lus får lov at putte sig.
Har barnet lus, skal du kæmme hver anden dag i 14 dage:
Gør barnets hår vådt
Put balsam i håret, så kammen glider lettere
Red håret igennem med almindelig kam (så skulle lusene ligge stille)
Kæm håret med en tættekam
Start hvert tag med tættekammen helt fra hovedbunden (hvor lusene lever), og træk ud til hårspidsen
Fjern lus fra tættekammen efter hvert tag; du kan fx banke kammen af på hvidt papir
Efter 14 dage med kæmning hver anden dag skulle barnet være lusefrit.
Sådan bruger du lusemiddel
Hvis du vælger at bruge lusemiddel, så bør du gøre sådan:
Brug kun et godkendt lusemiddel
Følg brugsanvisningen nøje
Husk at gentage behandling efter en uge
Kontroller altid håret dagen efter behandlingen. Er der stadig levende lus, vælges en anden luseshampoo og/eller kæmning.
Sådan forebygger du
Du kan gøre dig selv og barnet en tjeneste ved at rede håret igennem med tættekam en gang om ugen.
Finder du lus, så begynd straks behandling, og giv besked til omgangskredsen, skole og institution.
Navlepleje:
Navlestumpen holdes tør, indtil den falder af. Hvis navlen væsker eller begynder at lugte lidt, kan den vaskes med vand og mild babysæbe uden parfume. Når stumpen falder af kan det bløde lidt. Det er helt normalt. Spørg sundhedsplejersken til råds, hvis I er i tvivl om navlens udseende, lugt eller andet.
Rød numse:
Rød numse er en tilstand hvor huden er irriteret, det er oftest ikke en sygdom, men en ret almindelig tilstand.
Årsagen til at babyer får rød numse:
- at huden irriteres af urin og afføring, som sidder for længe på barnets hud. Det kan komme til at svie.
- På grund af den fugtighed der kommer under bleen, kan det blive til en svampeinfektion. Svampe infektion skyldes ikke dårlig hygiejne men handler om fugtighed eller ændrede forhold på huden. Det er meget generende for barnet, da det svier meget ved ny afføring og vandladning.
- Barnet kan få en bakterieinfektion. Denne kan opstå, hvis barnet har haft rød numse længe, eller har fået en rift på huden, der skaber adgang for bakterier. Tegn på bakterieinfektion vil være rødme, hævelse og varme og barnet kan ligeledes få feber.
Behandling af rød babynumse:
- hyppige bleskift. Evt. skifte bletype. ( i starten kan man skifte ble op til 10-12 x pr. døgn)
- Luft til huden, gerne et par gange om dagen og i et varmt rum.
- Det er vigtigt at vaske huden med lunkent vand og evt. bruge en mild babysæbe ved afføring. I stedet for skumgummi vaskeklude, der kan rive lidt, kan der til afvask bruges vat rondeller, da dette er blødere og ikke slider så meget på den sårbare hud.
- For at få tørret huden godt, kan der anvendes en føntørre med svag varme. Vær opmærksom på at holde en hånd foran føntørreren så barnet ikke brænder sig og heller ikke kommer til at tisse i føntørreren.
- Ellers anbefaler man at bruge en zinkcreme, i et tyndt lag på den røde hud. Der findes mange andre velegnede creme typer med zink som også decinficerer og beskytter huden. Zink er godt da det lægger en beskyttende barriere.
Såfremt ovennævnte ikke hjælper i løbet af et par dage bør man tage kontakt til en sundhedsplejerske eller egen læge.
Behandling af rød babynumse forårsaget af svamp:
- samme råd som ovenstående kan bruges til vask og aftørring
- derudover kan man på apoteket i håndkøb, købe en creme med svampe bekæmpelsesmiddel.
- Hvis overnævnte ikke hjælper, bør man gå til egen læge for behandling.
Behandling af en rød babynumse forårsaget af bakterieinfektion:
- Hvis barnets hud er rød, hævet og varm, og barnet har feber bør man tage kontakt til egen læge.
