Hvad er piercing?
Piercing betyder gennembrydning. Ligesom tatovering er det en ældgammel form for udsmykning af kroppen, som er blevet moderne i de senere år. En piercing laves ved at bore hul gennem huden og de underliggende væv med en nål, og derefter sætter man en ring/stav igennem.
Uønskede virkninger af piercing
Der findes ingen opgørelser over hvor mange, der får infektion eller andre alvorlige bivirkninger af deres piercing. Men blandt andet i Norge har piercing været skyld i de første dødsfald pga. blodforgiftning med streptokokker. Derudover melder danske tandlæger om et stigende antal tandskader og tilfælde af betændelse i tungen.
Skaderne i munden kan opdeles i 4 hovedgrupper:
- Ødelagt emalje på tænderne
- Irriteret tandkød
- Knækkede tænder
- Skader på knogle og rod
Danske tandlæger har set mange emaljeskader og knækkede tænder, som følge af især tungepiercinger, især hvis denne er placeret langt fremme. Alvorlige frakturer af intakte tænder giver mén for livet.
Der er ligeledes set alvorlige infektioner og mildere irritationer af tandkødet omkring og i nærheden af piercingen. Ved længerevarende irritationer kan skaden blive uoprettelig og resultere i dybere skader på kæbeknoglen og tandrødder, dette gælder især læbepiercinger, som gnider op og ned af et område konstant.
Husk på at der ingen lovgivning er på området. Enhver kan nedsætte sig som piercer og ingen undersøger, om det udstyr, der bliver brugt overhovedet er sterilt.

Tandsmykker
For at undgå at der kommer hul i tanden omkring et tandsmykke,kræver det en meget grundig tandbørstning
Tilbage til sidens top
Sidst redigeret d. 11/03 - 2011
Ansvarlig afdeling: Tandplejen