Pip og Teddy

Historien om Pip og Teddy. Tegning af Pip og Teddy med 5 fejl

 

Tegning af Pip og Teddy 


 

   

       
Find 5 fejl

Print din tegning, sæt en ring om fejlene og vis den til din tandlæge, mon ikke du får en lille ting?

Pip skal til tandlægen, og hvem tror du tandlægen er? - Det er TEDDY.

"Goddag Pip velkommen til tandlægen". I dag skal du have talt dine tænder, så vi ved, hvor mange du har".

"Jeg vil se, om du har nogle huller, og om du er god til at børste dine tænder."

Pip viser sin tandbørste og tandpasta. "Det er godt du har børstet alle krummerne væk", siger Teddy, "så kan jeg se tænderne meget bedre".

Teddy tænder det stærke lys, for der er mørkt inde i munden. Han kører den smarte stol lidt op, så han ikke får ondt i ryggen, og så han kan bedre kan se alle Pips tænder.

"Bork, Bork", siger Pip, "sådan en stol kan jeg godt tænke mig". Teddy viser Pip et lille bitte spejl. "Det her spejl bruger jeg, så jeg rigtigt kan se tænderne - også på bagsiden".

Pip ved nu, at Teddy vil være meget grundig. Pip er lige pludselig glad, fordi den husker at børste tænder 2 gange hver dag, selv om den ikke altid har lyst.

"Kender du denne her"? spørger Teddy og viser Pip en ting, der hænger ved et lille bord ved siden af tandlægestolen. "Bork, Bork - hjælp", råber Pip, "vil du skyde mig? Har jeg ikke børstet mine tænder godt nok?" Teddy griner højt "ha, ha, ha pistol kan man godt kalde den, en vandpistol".

"Pip prøv lige at se her". Teddy holder pistoltingen hen over den lille vask, der er lige ved siden af tandlægestolen. Han trykker på en knap og sprøjt - der kommer en lille stråle vand ud.

"Kan du se, det er faktisk en slags vandpistol. Den bruges til at skylle tanden, hvis der er en krumme tilbage på en af tænderne".

Pips øjne vokser, nu kunne den tænke sig både en tandlægestol og den der slags vandpistol.

Teddy forklarer, at vandpistolen også kan puste luft, han puster lidt ud i luften, puster lidt på sin finger og spørger Pip, om den vil prøve? Pip siger ja. Teddy puster først lidt på Pips fod derefter lidt på den ene vinge. "Nu skal vi passe på, du ikke flyver væk". Pip synes, det er dejligt med lidt luft under vingerne, men kan nu ikke forstå hvorfor tandlæge Teddy står og puster luft ud over det hele. "Hvorfor puster du luft hele tiden?" Teddy griner igen "ha, ha, ha, jeg vil have du skal mærke hvordan det føles, for jeg skal også puste lidt på dine tænder." Teddy forklarer, at når han skal se på tænderne, er det tit, der er lidt spyt på dem.

"Jeg kan ikke se dem ordentligt, hvis der er en spytklat på". Pyh ha tænker Pip, sikke mange ting, den tandlæge skal tænke på bare for at se på mine tænder.

Endelig går Teddy i gang. Han puster med pistolen og flytter lidt på lampen."1-2-3-4" han tæller og tæller. "Ved du hvad Pip"? siger Teddy, du har ingen huller, og dine tænder er meget fine. Du er også god til at børste tænder, men der er 2 steder, du skal være mere grundig." Teddy viser Pip, hvor det er. "Se der! Helt oppe ved tandkødet og husk de bageste tænder nede ved tungen."

"Så er du færdig", siger Teddy: "Hop du ud af stolen og find en ting du kan tænke dig". Teddy viser Pip en skuffe fyldt med klistermærker, fingerringe - ja alt muligt. Teddy står længe, så siger den: "Jeg kan bedst tænke mig den der vandpistol." Teddy griner højt igen "ha, ha, ha, det går desværre ikke søde Pip. Vandpistolen bruger jeg hele dagen, og det kan jeg jo ikke, hvis du har den."

Pip tænker på om den skal være tandlæge, når den bliver en høne, så kan den sprøjte vand hele dagen. Pip tager til sidst en lille trold, siger farvel til tandlæge Teddy, som vinker og siger: "Vi ses igen næste gang, du skal have undersøgt dine tænder, men husk du altid kan ringe til mig, hvis der er noget, der generer eller du vil spørge om noget."

 

Tilbage til sidens top

 
 

Sidst redigeret d. 31/05 - 2010

Ansvarlig afdeling: Tandplejen

 
Kontakt  | TLF 3821 0200
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/FamilieOgBoern/TandplejenForBoernOgUnge/MestForSmaa/PipogTeddy.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune