Behandling af tandskader

Opbygning af knækket tand.
En knækket tand opbygges i et plastmateriale. Tanden beslibes eventuelt meget let, hvorefter den behandles med forskellige væsker for at give en stærk kemisk binding mellem tand og plastik. Den knækkede tand bygges op i plastik således at tandens oprindelige form og farve søges efterlignet.

Til sidst pudses plastopbygningen.

Pålimning af hjørne.
Tænderne og tandstykkerne behandles med forskellige væsker for at give en stærk kemisk binding mellem disse. Tandstykkerne limes nu på tænderne med tyndtflydende plastik. Eventuelle små defekter repareres med plastmateriale

Opsætning af blivende tand, som er slået helt ud.
Tanden og hullet, hvor den skal sættes op i kæben, skylles forsigtigt med fysiologisk saltvand, hvorefter tanden sættes op. Tanden sættes fast på nabotænderne med plastik, som fjernes igen efter en uge. Der gives penicillin og stivkrampevaccination, hvis der ikke allerede er dækning fra tidligere vaccination. Hvis tanden er helt udvokset, skal den rodbehandles. Hvis tanden ikke er helt udvokset, er der chance for at nerven kan gendannes. Hvis nerven ikke gendannes, må man også i dette tilfælde rodbehandle.

Kontrol.
Når en tand har været udsat for et slag, skal den kontrolleres. Hvor ofte og hvor mange gange afhænger af hvor alvorligt slaget har været. Ved kontrollerne undersøges om tanden er løs eller øm, om tandens farve er normal, ofte vil man måle, om der er liv i tandens nerve. Der kan tages røntgenbillede for at kontrollere tandroden.

Tilbage til sidens top