Hvornår rettes tænder

Sundhedsstyrelsen har i et cirkulære i Lov om Tandpleje gennemgået, hvilke tandstillingsfejl Den Kommunale Tandpleje skal tilbyde at behandle.

 

Tandregulering skal tilbydes ved
Tandstillingsfejl der medfører skader på tænder og/eller omgivende væv.
Tandstillingsfejl der giver en dårlig funktion.
Tandstillingsfejl der på længere sigt vil medføre alvorlige senskader på tænder og/eller omgivende væv.

 

Tandstillingsfejl som alene er af kosmetisk karakter, skal ikke tilbydes behandling.

 

Tandplejens afgørelser i sager vedrørende behandlingstilbud, kan ankes til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.


Hvornår rettes tænderne
Det er muligt at rette tænder både hos børn og voksne.
Det mest gunstige tidspunkt for børn afhænger af flere forhold blandt andet:
Typen af tandstillingsfejl
Barnets vækst
Tandskifte

 

Hvad sker der
I nogle tandreguleringsbehandlinger retter bøjlerne primært på tænderne,
andre bøjler har desuden til hensigt at påvirke kæberne.
Det er dog kun muligt at påvirke kæberne med bøjler, hvis barnet/den unge fortsat er i vækst.

Hvad skal der gøres
For at kunne foretage en tandreguleringsbehandling, er det nødvendigt at tage røntgenbilleder, fotos og aftryk af tænderne.
Tandreguleringstandlægen udarbejder en behandlingsplan.
Barnet/den unge kommer sammen med forældre til en samtale på klinikken med én af klinikkens tandreguleringstandlæger.
Her vil tandstillingsfejlen og behandlingen blive gennemgået.

 

Tandreguleringsbehandlingen påbegyndes først efter en grundig orientering og accept fra barn/den unge og forældre.

Behandlingen kan kun gennemføres ved et tæt samarbejde mellem behandler, barn /den unge og forældre.

 

 

 
 

Sidst redigeret d. 31/05 - 2010

Ansvarlig afdeling: Tandplejen

 
Kontakt  | TLF 3821 0200
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/FamilieOgBoern/TandplejenForBoernOgUnge/Tandregulering/Hvornarrettestander.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune