Afløbsinstallationer

Hvad skal du vide om Afløbsinstallationer?

 

Afløb

Lovgrundlaget for den tekniske og faglige udførelse af en afløbsinstallation er Bygningsreglementets kapitel 8. Afløbsinstallationer er afløb, f.eks. faldstammer og kloakker, som er på matriklen/grunden.

 

Afløbsinstallationer skal udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende.
Afløbsinstallationer skal kunne fungere tilfredsstillende i hele deres forventede levetid.
Afløbsinstallationen er kun lovligt, såfremt den opfylder samtlige funktionskrav, bl.a. skal der være tilstrækkelig sikkerhed for at der opnås bortledning af det tilførte afløbsvand og at der ikke forekommer oversvømmelser, lugtgener og aflejringer, der kan forringe kapaciteten.

 

Projektering og udførelse af afløbsinstallationer skal ske iht. DS 432 ”Norm for afløbsinstallationer” (Dansk Standard, 2000c). SBI-anvisning 185: ”Afløbsinstallationer” beskriver mere detaljeret hvordan.

 

Autorisation
Afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret kloakmester, som af Sikkerhedsstyrelsen har fået autorisation til at udføre afløbsinstallationer og afløbsanlæg i jorden.
Indvendige afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret VVS-installatør, hvis der er tale om arbejde over jorden, det vil sige over terrændæk.

 

Tilladelse og anmeldelse
Afløbsarbejde kræver byggesagsbehandling. Der skal derfor søges om tilladelse.
Ansøgningsmaterialet skal vedlægges en tegning med rørføring samt ledningsfald og evt. andre nødvendige informationer.
Ved represation samt mindre ændringer i eksisterende afløbsinstallationer skal den autoriserede kloakmester indsende en anmeldelse og en skitse af installationsarbejdet inden arbejdet påbegyndes. Materialet vil uden yderligere sagsbehandling blive arkiveret på ejendommens sag.

 

Lovgivning
Foruden kravene i Bygningsreglementet, kan der være deklarationer/servitutter eller lokalplaner tinglyst på matriklen, som kan have indflydelse på etablering af kloakledninger.

 

Vejledninger
Vejledninger kan findes i fx SBi-anvisninger, Rørcenter-anvisninger, DS 432 og Kloakmesterarbejde. Anvisningerne kan bruges som vejledning til opfyldelse af funktionskravene i Bygningsreglementet.

 

 

 
 
Digital Byggesag
Byggesager
 
Xsl file could not be processed

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/Guider/BoligOgMiljoeGuider/Afloeb.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune