Vejledning for understøbning af eksisterende fundamenter.
Understøbning af eksisterende fundamenter
Projekt:
- Geoteknisk rapport som tager stilling til nødvendig jordbanket ved udgravningsarbejdet samt til evt. jordtryks- og grundvandsproblemer.
- Plantegning med nummererede fundamentsafsnit som viser takten i udgravnings-, understøbnings- og understopningsarbejdet.
- Projekt udformet under hensyntagen til:
- Anvisninger i geotektisk rapport,
- Understøbningsafsnit ikke må være længere end 1m,
- Bygningens hjørner skal understøbes til sidst,
- Understøbningen skal have mindst samme bredde, som det fundament der understøbes,
- Der bør sikres forbindelse mellem de enkelte støbeafsnit,
- Understøbningsbeton skal mindst være betonstyrke 5 MPa,
- Beton til understopning skal mindst være grusbeton 1:3, eller specialbeton,
- Cement i ovennævnte betoner skal være hurtighærdende.
Udførelse:
- Særlige betingelser i projektet på grund af jordbundsforhold, vandtilstrømning eller lignende skal nøje overholdes,
- Der skal føres nøje teknisk fagtilsyn med arbejdets udførelse,
Udgravning:
- Kun afsnit med samme nummer må udgraves samtidigt,
- Der skal udgraves i hele det eksisterende fundaments bredde,
- Eksisterende fundamentsunderside skal afrenses for jord og løst materiale,
- Udgravningen skal holdes tør for at undgå sætninger, evt. ved overdækning.
Støbning:
- Støbning skal udføres hurtigst muligt efter udgravning og på en plan og tør bund samt mod yderforskalling,
- Støbning skal afsluttes ca. 50mm under eksisterende fundament,
Understopning:
- Må først udføres 1 døgn efter støbning,
- Stopning udføres med den beskrevne jordfugtige betonmørtel, meget omhyggeligt og med et velegnet redskab. Specialbeton anvendes efter leverandørens anvisning.
Næste udgravning:
- Udgravningsafsnit med nyt nummer må først påbegyndes 1 døgn efter, at fundamenter med forrige nummer er understoppede, med mindre andet er angivet i det godkendte projekt.
Nabofundamenter:
- Er fundamenter, som skal understøbes, beliggende på naboejendom, skal byggelovens § 12 nøje iagttages herunder stk. 4 om, at naboejendommens ejer mindst 14 dage før arbejdets påbegyndelse skal gives en skriftlig redegørelse for arbejdets art og omfang samt tidspunktet for dets påbegyndelse.
 |
Xsl file could not be processed |
Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/Guider/BoligOgMiljoeGuider/Fundament.aspx
Ophavsret: Frederiksberg Kommune