Nedrivning eller gennembrydning af ikke bærende skillevægge
Kræves der ansøgning og godkendelse?
Det kræver anmeldelse og godkendelse når ikke bærende skillevægge nedrives eller gennembrydes, i en enkelt boligenhed på højst 150 m2.
Byggearbejdet skal registreres i BBR men ikke færdigmeldes til kommunen.
Er boligenheden større end 150m2, kræves der byggetilladelse.
Den enkeltstående ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af arealet. I så fald kræves der byggetilladelse.
I forbindelse med anmeldelsen, kræves følgende oplysninger:
- Skriftlig anmeldelse/ansøgning der skal indeholde følgende oplysninger:
- Nøje beskrivelse af det arbejde der skal udføres,
- Redegørelse for anvendelsen og materialer
- Identifikation af ejendom (matrikel nummer, adresse og BBR bygningsnummer)
- Identifikation af ansøger (navn, adresse, telefon nummer og e-mail),
- Datering og underskrift af ansøgeren
- Fuldmagt fra ejer/andelsboligforening, hvis ansøger ikke selv er ejer
- Plantegninger i 2 eksemplar. fx 1:100, 1:50 eller 1:20 (afhængig af projektets karakter) der viser eksisterende og nye forhold (herunder arealberegning), der er målsat og målfast.
Du kan hente en "ansøgningspakke" til bærende skillevægge her, så du kan se, hvad vi som minimum kræver for at behandle din ansøgning.
Du kan hente en "ansøgningspakke" til ikke bærende skillevægge her, så du kan se, hvad vi som minimum kræver for at behandle din ansøgning.