Indstilling til PPR

 

For at indstille til PPR, skal pædagoger eller lærere i samarbejde med barnets forældre udfylde et indstillingsskema.

 

Skemaet skal være underskrevet af både forældre og skolens eller institutionens ledelse, og sundhedsplejersken skal udfylde den side i skemaet, der omhandler barnets sundhed.

 

Skemaet fremsendes af skolen eller institutionen til PPR.

 

Indstillingsskemaet fås ved henvendelse til PPR's sekretariat.

 

Hvad står der i indstillingsskemaet?
Indstillingsskemaet indeholder dels diverse stamoplysninger, så som barnets navn, alder skole/institution, forældre m.v., og dels en beskrivelse af barnet i skole-/institutionsregi, bl.a.:

  • Barnets adfærd i forskellige sammenhænge
  • Barnets forhold til jævnaldrene og til voksne
  • For skolebørn: Barnets standpunkt i forskellige fag
  • Hvad har skolen/institutionen gjort for at hjælpe barnet
  • Oplysninger fra sundhedsplejerske

 

Det er vigtigt, nøje at beskrive barnets ressourcer, kompetencer og vanskeligheder og de faktorer, som virker henholdsvis fremmende og fastholdende i forhold til barnets udvikling. Det er ligeledes vigtigt, at det beskrives i indstillingen, hvad der hidtil er gjort for at afhjælpe  vanskelighederne og hvilken effekt, tiltagene har haft.


Hvad sker der med skemaet?
Indstillingsskemaet registreres i PPR’s elektroniske journalsystem, og journalen findes derfor både i papirform og i elektronisk form.

 

Journalen er omfattet af regler om aktindsigt og fortrolighed, og er PPR-medarbejderens arbejdsredskab.

 

Den til skolen/institutionen tilknyttede PPR-medarbejder vil tage kontakt til familien og skolen/institutionen.

 

PPR’s undersøgelse tilrettelægges herefter i samarbejde med familien.

 

Medarbejdere i PPR har journalpligt og tavshedspligt, og det vil være i samarbejde med jer hvilken formidling, der gives til daginstitutioner og skoler.

 

Læs mere - Når jeres barn er indstillet til PPR

 

Sidst redigeret d. 15/03 - 2012

Ansvarlig afdeling: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

 
Kontakt  | TLF 3821 1130
PPR's sekretariat har åben for telefonisk henvendelse man.-fre. ml. kl.8.30-14.00.
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/SkoleOgUddannelse/PPR/indstilling.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune