Boliganvisning
Frederiksberg Kommune har ikke boliganvisning. Boligsøgende henvises til at søge bolig i det almene byggeri hos boligselskaber, hos private administratorer og udlejere eller gennem annoncer i dagspressen.
De boliger, som Frederiksberg Kommune råder over, anvendes primært til at opfylde kommunens forpligtelse til at stille husly til rådighed for husvilde familier med hjemmeboende, mindreårige børn.
Kriterier for tildeling af bolig
Tildeling af bolig sker ved konkret vurdering af den boligsøgendes forhold, og du skal i den forbindelse fremvise dokumentation for, at der foreligger en pludselig opstået akut husvildesituation.
For at komme i betragtning til en bolig gennem Frederiksberg Kommune, skal du som udgangspunkt opfylde alle de følgende kriterier:
- Være uden bolig af en årsag, som vurderes at være akut, uforudset og uforskyldt
- Have haft bopælstilknytning til kommunen gennem længere tid
- Være enlig forsørger eller boligløs familie med hjemmeboende mindreårige børn
- Være ude af stand til selv at finde en ny bolig
Du kan ikke komme i betragtning til en bolig gennem Frederiksberg Kommune, hvis du er boligløs af følgende årsager:
- Har boet i en fremlejet bolig
- Har været udrejst fra landet og kommer tilbage igen og står uden bolig
- Hvis lejligheden er blevet for lille til familiens størrelse
- Når du skal flytte hjemmefra
- Ved salg af husstand pga. skilsmisse
Akut boligsituation
Hvis du er kommet i en situation, hvor du står i en akut husvildesituation og opfylder kriterierne, kan du henvende dig i Frederiksberg Kommunes Borgerservicecenter eller tage kontakt til Borgerservicecentrets gruppe for hjælpemidler på telefon 3821 2525.
Bolig til studerende
Frederiksberg Kommune kan ikke være behjælpelige med en bolig hvis du:
- Skal starte studie på Frederiksberg
- Bliver boligløs undervejs i dit studieforløb
Housing for students - information in english
The Municipality of Frederiksberg cannot assist you in finding a home if you
- are going to study in Frederiksberg
- Become homeless during your course of study
Housing portal on the Internet for students: http://venteliste.findbolig.nu