Klagevejledning - parkeringsafgift

Klagevejledning - parkeringsafgift

 

Ifølge færdselslovens § 121, stk. 2, kan en afgørelse om pålæggelse af en parkeringsafgift ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

 

Selv om det ikke er muligt at klage over en parkeringsafgift til en anden administrativ myndighed, har du imidlertid flere muligheder for at få prøvet afgørelsen.

 

Du kan kontakte Frederiksberg Kommune med din indsigelse

 

Får du ikke medhold af Frederiksberg Kommune, og undlader du at betale afgiften, vil sagen blive overgivet til inddrivelsesmyndigheden - SKAT.

 

Foretager SKAT udlæg/lønindeholdelse eller lignende, og protesterer du mod dette, vil afgiftens berettigelse blive prøvet af fogedretten. De omkostninger, der er forbundet med inddrivelsesmyndighedens og fogedrettens behandling af sagen, skal du selv betale. Blandt andet koster en rykkerskrivelse 250 kr. og grundafgiften for indbringelse af sagen for fogedretten er på 300 kr.

 

Du har derudover mulighed for at indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand vurderer dog selv, om ombudsmanden vil behandle sagen.

 

Endvidere vil du i overensstemmelse med grundlovens § 63 kunne anlægge sag mod Frederiksberg Kommune ved de almindelige domstole. Dette forudsætter, at du har en væsentlig, individuel interesse i retssagens udfald. Den person, der hæfter for betalingen af en parkeringsafgift, har utvivlsomt en sådan interesse kan derfor anlægge en sådan retssag.

 

Du kan her hente vores folder P-afgifter - en forklaring, der giver svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål omkring parkeringsafgifter.

 

 

Nyt fra trafik og parkering

Frederiksberg kommune er den mest cyklende by i landet. Cyklisme er sund, sjovt og nemt
 
Søg oplysninger via GIS kortet
 
Projekt Byens Hegn vil gøre metrobyggeriet til et laboratorium for kunstneriske oplevelser og midlertidige byrum
 
Indsamling til børn i DR Congo.
 
 

Sidst redigeret d. 27/09 - 2011

Ansvarlig afdeling: Vej- og Parkafdelingen

 
Kontakt  | TLF 3821 4220
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/TrafikOgParkering/Parkering/Klagevejledning.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune