Bestil p-licens

bestil p-licens

 

 

https://parkering.frederiksberg.dk kan du bestille og betale din p-licens.

 

For at købe licens elektronisk skal du bruge

  • Bilens registreringsnummer
  • Dit CPR- eller CVR-nummer, hvis du bor eller har firma i P-zonen
  • CPR-nummer på den person, du besøger i P-zonen
  • CVR-nummer på arbejdsgiver, hvis din arbejdsplads ligger i P-zonen
  • Du skal også have dit betalingskort klar
  • Hvis du har firmabil skal du udfylde en enebrugererklæring - klik her for at hente den. Enebrugererklæringen skal indsendes på mail som pdf-fil til parkeringogteknik@frederiksberg.dk eller inden for 5 hverdage efter bestilling af p-licens til Borgerservicecentret

 

Du skal selv udskrive dagslicenser. Øvrige licenser fremsendes med posten, og kan ikke afhentes i Borgerservice


 

Bemærk, at selv om man har købt en p-licens, er man ikke sikret en parkeringsmulighed.

 

Når du som nytilflytter i Frederiksberg Kommune ønsker at bestille P-licens, kan du tidligst ansøge om dette dagen efter Folkeregistret har indberettet din flytning til Det Centrale Personregister.

 

Indberetningen sker senest 8 dage efter kommunen har modtaget din flytteanmeldelse, med forbehold for særtilfælde.

 

Vi henviser desuden til, at du benytter Frederiksberg Kommunes 2-timers parkering, undersøg altid skiltningen på området og husk at stille P-skiven. Yderligere er det muligt at købe 1-dagslicenser blandt andet via Frederiksberg Kommunes hjemmeside.

 

Anvend dette link til ansøgning om P-licens:

 

https://parkering.frederiksberg.dk/


 

Beboere

Har du folkeregisteradresse i P-zonen, og er du i Centralregistret for Motorkøretøjer registreret som ejer/bruger af en bil til privat kørsel, kan du købe beboerlicens for et år ad gangen mod et ekspeditionsgebyr på 150 kr.



Du kan herudover få beboerlicens, hvis:

  • du er enebruger af firmabil, der også bruges til privatkørsel, såfremt du og din arbejdsgiver skriftligt erklærer dette, eller
  • du har en lejet/leaset bil, eller du er enebruger af en lejet/leaset firmabil, der også bruges til privatkørsel, såfremt du og din arbejdsgiver skriftligt erklærer dette. Sammen med erklæringen skal du fremsende kopi af leje-/leasingkontrakt (leasing af bil skal gælde mindst 1 år).

Enebrugererklæringen og eventuel leje-/leasingkontrakt, skal indsendes på mail som pdf-fil til parkeringogteknik@frederiksberg.dk eller til Borgerservicecentret inden for 5 hverdage efter bestilling af licens.

 

Frederiksberg Parkering gør opmærksom på, at SKAT underrettes om, at du har fri bil til rådighed.

 

Beboerlicens har kun gyldighed til det køretøj, den er udstedt til.

 

Virksomheder

Virksomheder kan for virksomhedens to første biler købe en erhvervslicens for 1.200 kr. om året pr. bil. Prisen for p-licens til de efterfølgende erhvervskøretøjer er 200 kr. pr. måned.

 

Det er en betingelse, at virksomheden har firmaadresse i P-zonen og står registreret som ejer på bilens registreringsattest.

 

Erhvervslicens har kun gyldighed til det køretøj, den er udstedt til.

  

Arbejdsgivere/lønmodtagere/gæster

Arbejdsgivere og andre med arbejdssted inden for P-zonen, kan købe P-licens gældende i én eller flere måneder.

 

Denne type p-licens kan endvidere købes af gæster, der er på længerevarende besøg hos beboere i P-zonen. Prisen er 200 kr. pr. måned.

 

P-licensen har kun gyldighed til det køretøj, den er udstedt til.

 

Ombytning af licens

Licens, der kun har gyldighed til det køretøj, den er udstedt til, kan ombyttes, hvis:

  • din bil skal på værksted i mere end 5 dage (incl. lørdag), og du har en lånebil
  • du/virksomheden har erhvervet en ny bil, eller
  • din bil får nyt registreringsnummer

I begge situationer skal den gamle licens afleveres, før en ny kan udstedes. Indtil da, må du benytte 1-dags licens.

 

1-dags licens

I øvrigt kan alle, der har behov for at parkere mere end 2 timer i P-zonen købe 1-dags licens.

 

Denne form for P-licens kan købes som en skrabemærkat, hvor bilisten selv skraber år, måned og dato, hvorefter p-licensen giver ret til at parkere hele den pågældende dag. Man kan ligeledes købe 1-dags licens elektronisk på https://parkering.frederiksberg.dk/. Prisen er 35 kr. pr. licens.


Billede af 1-dags skrabelicens


 

Priser på P-licenser:

  • P-licens for beboere (årligt) 150 kr.
  • P-licens for erhverv (årligt) 1.200 kr.
  • P-licens på månedsbasis (pr. måned) 200 kr.
  • P-licens på 1-dagsbasis (pr. stk.) 35 kr.

 
Klik her for at se en liste over forhandlere af 1-dags licenser.

 

Du kan også købe 1-dags licens hos Easypark med din mobiltelefon på telefon 7022 1294. Licensen koster 40 kr. Ønsker du et abonnement hos Easypark, kan du få nærmere oplysninger på telefon 7022 1208 eller på www.easypark.dk 

 

Sidst redigeret d. 04/11 - 2011

Ansvarlig afdeling: Borgerservice

 
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/TrafikOgParkering/Parkering/bestilPLicens.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune