Gå direkte til sidens indhold

Motionspladser

Motionspladser

Frederiksberg Kommune vægter motion i det fri højt. Kommunen opstiller derfor løbende motionsredskaber flere steder i byen i forbindelse med grønne rum og løberuter.

Du kan downloade vores folder om motionspladser nederst på siden. Folderen indeholder, ud over de kommunale motionspladser, også motionspladser på statslige arealer som Søndermarken og Københavns Universitet.

Information om Motionspladser

  • Flintholm (v. Grøndalsengen)  

    Simple redskaber til udstrækning og styrketræning for eksempel i forbindelse med løbeturen.

    Motionsplads ved Flintholm

  • Grøndalen  

    Parkanlægget Grøndalen er en aktiv urban park, der består af en åben grønning i syd og et smallere dalforløb mod nord. På den åbne grønning er der oprettet en naturlegeplads med både lege- og motionsredskaber, klatrevæg og parkour redskaber. Parken giver desuden mulighed for motionsløb og er godt forbundet med det eksisterende stisystem.

  • C.F. Richs Vej (v. Grøndalesengen)  

    Forskellige redskaber til styrketræning og udstrækning for eksempel i forbindelse med løbeturen. Der er også en petanquebane med bænke til ophold.

    Motionsplads ved CF Richs Vej

    Petanquebanen ved CF Richs Vej

  • Den Grønne Sti – ”Spirerne” (v. N.J. Fjords Allé)  

    Den Grønne Sti på Frederiksberg er dagligt en vigtig transportkorridor gennem kommunen for mange bløde trafikanter. I tilknytning til den Grønne sti har Frederiksberg kommune to steder etableret trænings- og legeredskaber til det offentlige rum, der byder borgerne på en aktiv og sjov hverdag. Redskaberne giver mulighed for at dyrke den populære træningsform - Street workout, og samtidig give løbeturen en ekstra dimension med udstrækning eller træningspas.

  • Den Grønne Sti – ”Spirerne” (v. Roskildevej)  

    Den Grønne Sti på Frederiksberg er dagligt en vigtig transportkorridor gennem kommunen for mange bløde trafikanter. I tilknytning til den Grønne sti har Frederiksberg kommune to steder etableret trænings- og legeredskaber til det offentlige rum, der byder borgerne på en aktiv og sjov hverdag. Redskaberne giver mulighed for at dyrke den populære træningsform - Street workout, og samtidig give løbeturen en ekstra dimension med udstrækning eller træningspas.

  • Labyrinten – Ved KB's baner (bag Pile Allé)  

    Her finder du et varieret udbud af motionsredskaber til styrketræning, fitness og workout, fordelt på hver side af vejen. 

    Motionsplads ved labyrinten

  • KUB (ved Dyrlægevej)  

    Københavns Universitet (den tidligere Landbohøjskoles bibliotek) har lavet en fin plads med et stort udbud af redskaber til fitness og streetworkout. Her er plads til mange brugere på én gang. 

    Motionsplads KUB

  • Motionsrute Søndermarken  

    Det historiske haveanlæg på Frederiksberg, der forvaltes af Slots- og Kulturstyrelsen, har fået sin egen 2,5 km interaktive motionsrute med digitale lysfunktioner, så man kan træne intervalløb og udfordre sig selv.
  • Søndermarken Oasen  

    Aktivitetspladsen "Oasen" er placeret i en lysning tæt ved indgangen på Valby Langgade. Aktivitetspladsen er dækket af en kunststofbelægning, der tilbyder mange former for træning, bevægelse og legemuligheder. De mange aktivitetsredskaber er velegnet til balance, puls- og styrketræning, samt udstrækning, leg, og meget andet.

  • Søndermarken Vildnisset  

    Aktivitetspladsen "Vildnisset" er placeret tæt på indgangene på Søndre Fasanvej, og med nærheden til zoologisk have, er her skabt et spændende landskab til træning og leg. Pladsen består af en stor variation af stubbe og træstammer, der giver et naturligt skov udtryk, men samtidigt giver mulighed for styrke, klatre- og balancetræning.

Billede af Frederiksberg Svømmehal

Frederiksberg Svømmehal

Hold en pause fra hverdagens travlhed i Frederiksberg Svømmehal.

illustration

Oplev Frederiksberg

Frederiksberg har fået en ny oplevelsesportal. Her finder du bykalender, kulturarrangementer og events i din by. Kig forbi og følg med i byens liv og puls!