Gå direkte til sidens indhold

Pulje til gavlmalerier

Pulje til gavlmalerier

Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg giver tilskud til gavlmalerier

  • Har du en gavl, som egner sig til et gavlmaleri? Så hører vi gerne fra dig.

    Frederiksberg satser på kunst i det åbne byrum og arbejder løbende for at få flere gavlmalerier i byen. Til formålet er der afsat en årlig pulje på 500.000 kr. under Kultur- og Fritidsudvalget.
    Frederiksberg Kommune finansierer delvist udførelsen af gavlmaleriet med 150.000 kr. og sikrer honorering af kunstneren. Derudover støtter vi op om lettere vedligeholdelse af gavlmaleriet i samarbejde med boligforeningen inden for en 10-årig ramme.
    Et fuldt gavlmaleri – udsmykning samt renovering af selve bygningsdelen - koster i omegnen af 300.000 kr. afhængigt af, hvor velholdt gavlen er. Hidtil er det lykkes for de involverede boligforeninger at skaffe nødvendig supplerende finansiering fra fonde.  
    I udvælgelsen lægges blandt andet vægt på gavlens placering i byen, synlighed og egnethed. Selve gavlværket udvælges i et samarbejde mellem et kunstfagligt udvalg, stadsarkitekten og boligforeningen.
    Det er Kultur- og Fritidsudvalget, der endeligt udvælger og godkender både gavle og gavlværker.
    Vi hører meget gerne fra interesserede boligforeninger, der har en egnet og ledig gavl og som er klar til at tage ejerskab i processen. Skriv til os med forslag eller spørgsmål på kf@frederiksberg.dk.
    For at komme i betragtning til et gavlmaleri i 2017, skal vi have modtaget din henvendelse senest torsdag den 9. februar kl. 12.00.

    Se oversigt over gavlmalerier på Frederiksberg fra 2012 til 2016

    Kontakt: Se nedenstående ansvarlig afdeling