Søndermarkskolen ligger på Hoffmeyersvej 32 i det vestlige Frederiksberg.
Til daglig er skolen rammen omkring 700 elevers udviklende og inspirerende hverdag. Skolen består af en smuk, gammel og velholdt hovedbygning og en nybygget SFO/indskolingsbygning. Skolen friarealer omfatter skolegården, en 31 x 59 meter stor kunstgræsbane der er etableret i 2006 og et haveanlæg.
Skolens friarealer er åbne i følgende tidsrum:
Mandag 17.00 - 21.00
Tirsdag 17.00 - 21.00
Onsdag 17.00 - 21.00
Torsdag 17.00 - 21.00
Fredag 17.00 - 21.00
Lørdag 10.00 - 18.00
Søndag 10.00 - 18.00
Friarealet stilles under brugernes beskyttelse. Brugerne skal holde arealet rent og ryddeligt og i øvrigt udvise hensynsfuldhed over for omkringboende. Brugerne skal følge alle anvisninger fra Frederiksberg Kommunes personale.
Hunde må ikke medtages. Indtagelse af alkohol, brug af åben ild og rygning samt afspilling af forstærket musik på friarealet er ikke tilladt.
Friarealet må ikke bruges uden for den skiltede åbningstid.