Labyrinten ved Pile Allé

Tuborgfondet har ved donationer til Frederiksberg Kommune i 1993 finansieret udførelsen af labyrintanlægget ved Pile Allé, der allerede fra første sæson har været et populært udflugtsmål for glade gæster i alle aldre. I 1996 finansierede Tuborgfondet yderligere etablering af en smuk granitstensforplads ved Labyrinten.


På baggrund af idéoplæg til Labyrinten, udfærdiget af firmaet Wibro, Duckert & Partners, har Vej- og Parkafdelingen i Frederiksberg Kommune, forestået projektering og udførelse af labyrintanlægget. 
 

Labyrinten dækker et areal på ca. 3000 m² og er etableret ved plantning af ca. 7.000 bøgeplanter suppleret med enkelte frikronede egetræer.

 

Stisystemet omfatter i alt ca. 800 m grussti, og i centrum af området er der anlagt et 160m² stort græsareal udformet som Tuborg-etiket med en buksbom-blomsterkrone.   

 

 

 

       

Se vejen til centrum

 

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse har i 1993 tildelt Frederiksberg Kommune en såkaldt Rosende Omtale for etablering af det populære labyrintanlæg.


Af sikkerhedshensyn kan Vej- og Parkafdelingen garantere, at alle gange i labyrinten vil blive efterset for evt. vildfarne gæster før hver vinterperiode.

 

Sidst redigeret d. 31/05 - 2010

Ansvarlig afdeling: Vej- og Parkafdelingen

 
Kontakt  | TLF 3821 4220
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/ByOgKultur/ByensRum/GronneOmraaderOgPladser/LabyrintenPileAlle.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune