Bydelene ved Finsensvej

Finsensvej anlagdes i 1755 og hed sammen med Howitzvej, oprindeligt Lampevej og førte ud til Bogholdergården i Vanløse. Vejen bebyggedes fortrinsvis i det 20. århundredes første halvdel.

På det første stykke efter Nordre Fasanvej opførtes omkring år 1900 fabriksanlæg ved banelinjerne, men efterhånden også etagebyggeri. Boligbyggeriet ved Wilkensvej / Dalgas Boulevard var fra samme tid og af samme karakter som i Lindevangskvarteret. Den store grund mellem Lauritz Sørensens Vej og jernbanen, Finsensvej nr. 70-76, blev omkring 1900 udlagt til kommunale forsyningsværker - dels et nyt gasværk (1895) dels elværket, Finsensværket, fra 1908.

Efter at produktionen af el og gas ophørte, blev en betydelig del af bygningerne revet ned i 70'erne - gasbeholderne og en del af elværkets bygninger blev dog tilbage. Området byomdannedes omkring 1980 til bebyggelsen Solbjerg Have, der udover en række sociale institutioner kom til at rumme Frederiksberg forenede Boligselskabs varierede og utraditionelle boligbyggeri, der med det bevidst opløste præg var et opgør mod det gamle og mere konforme boligbyggeri.

Kulissebyggeriet på det sidste stykke af Finsensvej inden grænsen til Københavns Kommune er fra 30'erne og 40'erne, og er i stil og planlægning et eksempel på funktionalismens planløsning. Det gælder f.eks. de vinkelformede huse langs Flintholm Allé og Frederiksberg forenede Boligselskabs blokke mellem Gustav Johannsens Vej og Nis Lorenzens Vej.

Den lille koloni af 100 enkelt- og dobbelthuse på Buen og Ved Grænsen er et andet eksempel på almennyttigt boligbyggeri fra årene omkring 1. Verdenskrig. Bebyggelsen er opført af Frederiksberg kommunale Funktionærers Boligforening 1914-19 og er stærkt inspireret af tidens haveboligbevægelse og foreningen "Bedre Byggeskik", der arbejder for et kvalitetsløft i det almindelige boligbyggeri baseret på de gamle traditioner i byggehåndværket.

Den vestligste del af vejen Ved Grænsen fortsætter efter Finsensvej over i Sønderjyllands Allé. Alleen anlagdes i starten af 1920'erne og henviste sammen med kvarterets andre sønderjyske lokalitetsnavne til genforeningen i 1920. De tre blokke nord for Peter Graus Vej opførtes som ældreboliger af kommunen i 1943, mens Falkonergårdens Gymnasium rejstes af staten i begyndelsen af 50'erne - efter statsskolernes overførelse til amtskommunerne i 1986 blev skolen overtaget af kommunen.

Ud til den østlige side af alléen ligger Frederiksberg Idrætspark, Sønderjyllandsskolen og Damsøbadet fra 1942. På den vestlige side ligger, afgrænset af A.D. Jørgensens Vej og Mørk Hansens Vej, Den sønderjyske By. Den neoklassicistiske boligbebyggelse blev opført af kommunen i midten af 20'erne. Karréformen er stadig fremherskende, men i modsætning til storgårdskarréerne i Lindevangskvarteret er husene lavere, ikke sammenbyggede og omgivet af forhaver.

Tilbage til Rundt på det historiske Frederiksberg.