Fasanvejene - den søndre og nordre - løber tværs gennem Frederiksberg fra Valby i syd til Nørrebro i nord.
Den sydlige del af Søndre Fasanvej syd for Roskildevej anlagdes ca. 1870 som indkørsel til nogle gartnerier og hed oprindeligt Bag Søndermarken. Fra år 1900 indgik den i Søndre Fasanvej. På den østre side af vejen ligger Søndermarken og den sydligste del af Zoo, og på den vestre side et villakvarter langs Pelargonievej, som opstod fra 1890'erne.
Den øvrige del af Søndre Fasanvej anlagdes 1682 som forbindelsesvej til fasaneriet bag Frederiksberg Have og forlængedes senere til Smallegade. Vejen, der i starten blot hed Fasanvej, omkranses af Zoologisk Have, Solbjerg Kirkegård og Frederiksberg Have. Etagehusene og villaerne på de sideveje, der støder ud til vejens vestside mellem kirkegården og Diakonissestiftelsen, opstod fra 1880'erne.
Nordre Fasanvej anlagdes i forlængelse af den gamle Fasanvej fra Smallegade og frem til grænsen til Københavns Kommune (lige nord for højbanen), og videre derfra til Frederikssundsvej fra 1883 til 1908. Beboelsesejendommene ned mod Smallegade - Peter Bangs Vej opstod i slutningen af 1800-tallet, men den sydligste del af Nordre Fasanvej blev ellers i mange årtier præget af krydsende jernbanelinjer. Under den nu nedrevne bro (fra 1928) løb Frederikssundsbanen, der fra 1879 udgik fra Frederiksberg og indtil 1928 krydsede vejen via en jernbaneoverskæring.
Efter 1934 omdannedes strækningen fra Frederiksberg til Vanløse til S-bane, og i 1985 oprettedes Solbjerg S-togsstation på stedet. Siden maj fra 2003 dukker den nye metro op af tunnelrøret lige efter Nordre Fasanvej. Hvor Howitzvej og Finsensvej krydser Nordre Fasanvej, aner man stadig linjeføringen af den gamle Vestbane, der udgik fra Københavns 2. banegård, og efter Frederiksberg banegård løb i en blød sydvestlig bue mod Vigerslev og derfra til Roskilde og det øvrige Danmark. Efter åbningen af godsbaneringen i 1930 ophørte jernbanetrafikken på stedet.
Beboelsesejendommene ved jernbanelinjen op til Nyelandsvej blev opført fra slutningen af 1800-tallet og ind i det nye århundrede. Vandtårnet på P. Andersens Vej etableredes i 1877 - Peder Andersen havde allerede i 1869 opført det første vandværk ved Gammel Kongevej.
På hele den vestlige del af Nordre Fasanvej nord for Nyelandsvej opførtes efter år 1900 Frederiksberg Hospitals forskellige bygninger. Da Frederiksberg Kommune med udskillelsen fra Københavns Amtsrådskreds fra år 1900 skulle varetage alle opgaver på sygehusområdet, og da pladsforholdene i fattig- og hospitalsvæsenets institutionskompleks på Howitzvej længe havde været trange, besluttedes det at flytte institutionerne ud til Nordre Fasanvej.
I løbet af ganske få år rejste der sig over 20 bygninger på den store grund mellem Nyelandsvej, Godthåbsvej og Tesdorpfsvej / Stockflethsvej. Ud til Nordre Fasanvej opførtes administrationsbygningen, en portbygning og hospitalspavilloner, og længere inde på grunden andre hospitalsbygninger, fattighus, husvilde-afdeling, børneoptagelseshjem, alderdomshjem, sygestiftelse, funktionærboliger samt vaskeri- og køkkenbygninger. Fattigvæsnets bygninger blev efterhånden inddraget til sygehusformål og hospitals-komplekset udvidedes jævnligt, bl.a. med det store funktionalistiske gulstenskompleks ud mod Godthåbsvej fra slutningen af 30'erne og andre bygninger på den nordlige del af grunden i 70'erne.
På den østlige side over for hospitalet lå før beboelsesbygningen i nr. 60-66 (fra omkring 1970) De forenede Vatfabrikker fra 1892. Beboelsesejendommen i nr. 78-82 er ren funktionalisme fra begyndelsen af 1930'erne, mens de øvrige huse er fra tiden omkring år 1900.
Nordre Fasanvej er frem fra Godthåbsvej og frem til Borups Allé fortrinsvis bebygget med etagebyggeri fra tiden omkring år 1900. På sidevejene på den østlige del af vejen opstod på samme tid et samlet industrikvarter. Højhusene mellem Kongs Georgs Vej og Mariendalsvej opførtes i 1970'erne af Arbejderens kooperative Byggeselskab og erstattede en anden af arbejder-kooperationens virksomheder, bryggeriet Stjernen fra 1902. Herudover ligger der en række velgørende stiftelser med smålejligheder i nr. 83, 109, 124-130 og 189-191.
Tilbage til Rundt på det historiske Frederiksberg.
