Afgrænses af S-banen (kommunegrænsen), Bernhard Bangs Allé, Tesdorpfsvej og etagebyggeriet syd for Godthåbsvej, og var oprindeligt tilliggende til gårdene Grøndal og Lykkesholm. Udstykningen blev gennemført i 1890'erne, og de fleste af vejene anlagt lige efter århundredskiftet. Kvarteret bebyggedes i den første halvdel af det 20. århundrede med store villaer, dobbelthuse, rækkehuse og lave boligblokke.
Villaerne på Moltkesvej og C.F. Richs Vej er fra den første del af perioden - dog brydes mønstret af rækkehusbebyggelsen Moltkes Have fra slutningen af 40'erne på Moltkesvej 25-63 og 24-52.
Den brede og beplantede Femte Juni Plads blev anlagt 1905-07 og navngivet til minde om 1849-grundloven. I nr. 1 ligger landstedet Lykkesholms hovedbygning opført af skibsbygger Lars Jørgensen Humble i 1807. Bygningen, der oprindeligt sammen med avlsbygningerne indgik i et firfløjet anlæg, afløste en almindelig bindingsværksbondegård fra 1785. Det første stykke af Tesdorpfsvej anlagdes i 1785 fra Lykkesholm og ned til Godthåbsvej.
De otte hvidpudsede dobbelthuse på sidevejen Emanuel Olsens Vej opførtes 1933 og er et eksempel på villabyggeri i ren funkisstil.
Ejendommen Stockflethsvej 32 A-B, "Emil Vett og Hustrus Stiftelse" for ældre, enlige damer ansat i Magasin du Nord, opførtes i 1914.
Boligblokkene på Grøndalsvej 12-20 og 36-44 var oprindeligt blevet opført som arbejderboliger i Rødbyhavn på Lolland under 1. Verdenskrig, men da arbejderne flyttede fra byen efter værftets krak i 1924, opkøbte en københavnsk spekulant husene og genopførte dem på Frederiksberg omkring 1930.
Tilbage til Rundt på det historiske Frederiksberg.
Sidst redigeret d. 14/07 - 2010
Ansvarlig afdeling:
