Christian IV anlagde kongevejen i 1620'erne, og en generation senere blev den hovedfærdselsåren fra København til Ny Amager, som Frederiksberg oprindeligt blev kaldt. Da Frederik IV i 1704 anlagde Frederiksberg Allé til sit nye slot på Frederiksberg, fik forgængerens kongevej hæftet et "Gammel" foran.
Indtil midten af 1800-tallet var der kun meget spredt bebyggelse langs Gammel Kongevej. Der lå fra gammel tid landstederne Sankt Jørgenslund, Svanholm, Nøjsomhed, Forhåbningsholm og Wilhelmineslyst samt nogle mindre ejendomme. Men i 1800-tallets andet halvdel kom der for alvor gang i byggeriet, da Gammel Kongevej blev Frederiksbergs egentlige forretningsgade. Derved forsvandt de gamle landsteder, og den høje og sammenhængende bebyggelse trådte i stedet.
Frederiksberg har været forskånet for det værste slum, men ét sted gik det dog galt. Tæt ved Sankt Jørgens Sø opstod i 1850'erne et arbejderkvarter præget af spekulationsbyggeri i stor skala. Det var gaderne mellem Vodroffsvej og Svanholmsvej - det såkaldte Schønbergsgade-kvarter. Det var et område præget af kriminalitet og prostitution, og et par gader måtte skifte navne på grund af det dårlige rygte. De fleste huse er i dag saneret bort, væk er f.eks. hele Danmarksgade. Det var i øvrigt det område, som den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon havde store planer med i 1959. Her skulle der være punkthuse, kontor- og butiksejendomme, og et japansk-inspireret landskab skulle skære sig ind i bebyggelsen. Som så mange andre af Utzons projekter, blev dette heller aldrig gennemført.
På Gammel Kongevej nr. 60 tårner Codanhus sig op med sine 18 etager, opført 1961 (Ole Hagen). Her lå tidligere biografen Kino-Palæet, opført 1918 (Axel Maar), og før da P. Andersens Jernstøberi (med eget vandværk) og bryggeriet Svanholm, begge fra 1850'erne. Allerede i 1723 opstod noget af den ældste industri på dette sted, da et par driftige herrer fik kongens tilladelse til at anlægge en plantage, hvor de skulle dyrke planter, der kunne bruges til farvning. I nr. 70-76 ligger Gammelkongevejsgården fra 1930'erne, opført i bedste funktionalistiske byggestil (Frits Schlegel og Magnus Stephensen). I nr. 78 findes et af de sidste etagehuse fra midten af 1800-tallet, med forhave og stakit til gaden.
Den første sidevej til Gammel Kongevej på den frederiksbergske side er Værnedamsvej. Vejen adskiller i dag Frederiksberg og Københavns kommuner, og kun de ulige numre hører til Frederiksberg. Sådan har det ikke altid været, for oprindelig hørte også hele den anden side, ja, hele karréen ned til Bagerstræde, til Frederiksberg. På det areal, der nu hører København til, lå flere værtshuse og herberger, blandt hvilke Verner Dams værtshus fra 1730'erne må nævnes. Det er nemlig Verner Dam, der har lagt navn til gaden, om end navnet med tiden er blevet lidt forvansket.
På Frederiksberg-siden lå der flere små landsteder, bl.a. det nu forsvundne Rosenlund (nr. 5), der i midten af 1800-tallet var et populært forlystelsessted. I nr. 13 ligger stadig de bygninger, professor Hans Schneekloth lod opføre i 1855 til sin latin- og realskole. Schneekloths Skole huskes stadig af mange, men den flyttede i 1969 til Brøndby. Bygningerne bruges i dag af Teknisk Skole.
Værnedamsvej er ellers en velbesøgt handelsgade med mange små butikker og caféer. Den er dog stærkt trafikeret, og det siges mand og mand imellem, at det skyldes uenighed mellem de to kommuner, at gaden aldrig er blevet omdannet til gågade!
Tæt op ad Gammel Kongevej opstod fra midten af 1800-tallet landets første egentlige villakvarter. Det var ved den tid, de gamle volde omkring København faldt, og det blev tilladt at bygge inden for en afstand af en kilometer fra voldene og søerne. De uspolerede villaveje findes især i området mellem H.C. Ørsteds Vej og Bülowsvej: Uraniavej, Lindevej, Kastanievej og Amalievej. Mange af villaerne dér er henved 150 år gamle. Gå en tur op ad disse veje og oplev det gamle Frederiksberg!
Den ældste del af Landbohøjskolen ligger på Bülowsvej nr. 13. Hovedbygningen stammer fra 1856 (Gottlieb Bindesbøll). Åben for publikum er Landbohøjskolens Have på hjørnet af Bülowsvej og Thorvaldsensvej. Den botaniske have er et yndet åndehul for både de studerende og naboerne til Landbohøjskolen. På Thorvaldsensvej nr. 40 og Rolighedsvej ligger to af skolens nyeste bygninger.
På den sidste sidevej til venstre inden Allégade ligger Edisonsvej. På vejen ligger byens ældste elektricitetsværk fra 1898. I tilknytning til værket opførtes remiser for de frederiksbergske sporveje. I dag er dette område udlagt til en smuk rosenhave (bag Allégade 20). For enden af Edisonsvej løber Hollændervej. Med dette navn satte man i 1889 et minde om Frederiksbergs oprindelige befolkning, som "indvandrede" fra Amager i 1651. Hollændervej huser Hollændervejens Skole (nr. 3-5), opført 1891 og i de første 100 år brugt af Frederiksberg Gymnasium.
Tilbage til Rundt på det historiske Frederiksberg.
