Godthåbsvej

Den østlige del af Godthåbsvej, fra Falkoner Allé til Nordre Fasanvej, dannede grænsen mellem Svømmehalskvarteret og Mariendalskvarteret. Godthåbsvej var, sammen med Rolighedsvej, en del af den gamle landevej fra København og gik i flere århundreder under navnet Islevvejen. Godthåbsvej bebyggedes i starten med småhuse på 1 til 3 etager, og frem mod år 1900 skød det nuværende etagebyggeri op. Skolen på Godthåbsvej var en af kommunens ældste skoler, opført 1880-81. Den blev nedlagt godt 100 år senere.

Efter krydset ved Nordre Fasanvej ligger på Godthåbsvejs venstre side i nr. 79 Store Godthåbs hovedbygning med tilhørende gårdsplads. Komplekset opførtes af pudder- og stivelsesfabrikant Henrich Wium i 1770 og er et eksempel på et af de store landsteder, der blev etableret på den nordlige del af hømarken efter, at staten havde bortauktioneret den i 1765. Store Godthåb havde i slutningen af 1700-tallet betydelige jorder på begge sider af Godthåbsvej.

På nær Store Godthåb, to fabriksanlæg fra 1890'erne og nogle havekolonier, var den vestligste del af Godthåbsvej efter Nordre Fasanvej ubebygget til et stykke ind i det 20. århundrede. Derefter opstod den for perioden karakteristiske bebyggelse med beboelsesejendomme ud mod den gennemgående gade - kulissebyggeri - og villakvarterer bagved. Alderdomshjemmet Østervang i nr. 83 opførtes af kommunen i 1922 som supplement til det ældre alderdomshjem på hospitalsgrunden. De lave blokke i nr. 98-138 indgår i den omfattende rækkehusbebyggelse, der efter en samlet plan i slutningen af 20'erne opførtes af et byggekonsortium på det bagvedliggende areal mellem Vagtelvej og Duevej.

Bebyggelsen Ved Fuglebakken overfor i nr. 85-115 består af fire høje blokke og opførtes i starten af 50'erne, mens Grøndalsgården (117-129) Grønnehavegården (nr. 131-137), og Godthåbsvænget blev opført i den første del af 30'erne. Grøndal, tidligere Godthåbsvej, S-station, ligger lige på kommunegrænsen - før 1901: Brønshøjs og Utterslevs marker i Brønshøj-Rødovre Sognekommune; efter 1901: Københavns Kommune. Stationen opførtes som en primitiv træbygning med sideperroner fire år før S-banens etablering i 1934. Skråt overfor, ned mod Grøndalsåen, etablerede kommunen i 1879 et vandværk til forsyning af den vestlige del af byen. På Vandværksgrunden opførtes bl.a. kommunens første ældreboliger i nr. 150-158 fra 1938.

Tilbage til Rundt på det historiske Frederiksberg.