Mariendalskvarteret

 
Strakte sig fra Godthåbsvej i syd frem mod Ladegårdsåen og Bispeengen (kommunegrænsen) i nord og afgrænsedes i øst og vest af henholdsvis Falkoner Allé og Nordre Fasanvej. Området var i slutningen af 1700-tallet jordtilliggende til landstederne Teglgården og Mariendal, og bebyggedes i den sidste del af 1800-tallet og ind i det nye århundrede.

Den østlige del blev frem til Kronprinsesse Sofies Vej præget af etagehuse ved Holger Danskes Vej, og overvejende villaer på de øvrige veje, hvortil ejeren af Mariendal, foretageren og kreaturkommissæren Niels Josephsen, i 1884 anlagde Falkoneralléens Sporveje.

Den vestlige del frem til Nordre Fasanvej fik, ud over de høje beboelsesejendomme, karakter af et industrikvarter. Af de gamle fabriksbygninger ses bl.a. på Nitivej nr. 6 Korkvarefabrikken Danmark (1898) og i nr. 10 Frederiksberg Metalvarefabrik (1904) samt på Nordre Fasanvej nr. 111 Krygers Tobaksfabrik (1892).

Højhusene mellem Kongs Georgs Vej og Mariendalsvej opførtes i 1970'erne af Arbejdernes kooperative Byggeselskab og erstattede en anden af arbejderkooperationens virksomheder, bryggeriet Stjernen fra 1902. En del af kvarterets øvrige bygninger skyldtes den godgørenhed, der flød af de rigdomme, som Josephsen havde skabt, bl.a ved udstykningen af Mariendalskvarteret. Han bekostede således Mariendalskirken på Nitivej (1908), i hvis krypt han og hustruen Thora hviler, og begunstigede kvarterets mange veldædige og faglige stiftelser. Stiftelserne, der rummede smålejligheder og forskellige udenomsfaciliteter, lå på Mariendalsvej nærmest i en række i nr. 30, 34, 36, 38-40 og 39-41.

Tilbage til Rundt på det historiske Frederiksberg.