Det går rigtig godt for turismen i Hovedstadsregionen. Det er vi meget glade for på Frederiksberg. Vi vil gerne præsentere vores attraktioner for de mange besøgende fra Danmark og fra resten af verden.
Frederiksberg har i mere end 350 år været et yndet udflugtsmål for københavnerne, der i stort antal har søgt ud til de grønne områder om søndagen. Allerede her fik Frederiksberg sit ry som hovedstadens romantiske oase.
Frederiksberg kan prale af et væld af caféer og restauranter, parker som for eksempel Frederiksberg Have og Søndermarken, fine indkøbsmuligheder med et stort indkøbscenter og en lang række specialbutikker, et stærkt teater og musikliv og spændende arkitektur.
Med denne turistguide er Frederiksbergs mange tilbud samlet i en let og overskuelig form. Alle disse tilbud - store såvel som små - er til glæde for de lokale borgere, men bestemt også for turister fra ind- og udland.
Rigtig god fornøjelse -
og velkommen til Frederiksberg!
Jørgen Glenthøj
borgmester
Link til film på YouTube om Frederiksberg
Link to Tourist Guide in English
Pdf-fil (3,6 MB) med den trykte udgave af turistguiden fra maj 2011