Finsens Have-kvarteret ligger i det vestlige Frederiksberg på grænsen til Vanløse. Siden 2002 har der været helhedsorienteret byfornyelse i området, en indsats der ligesom områdefornyelsen sker i samarbejde med områdets interessenter og er finansieret af staten og Frederiksberg Kommune.
Området omkring Finsens Have er karakteriseret ved etagebyggeri fra efterkrigstiden og der bor ca. 850 mennesker i de omkring 600 lejligheder.
I den helhedsorienterede byfornyelse arbejdes der med at give området karakter, bl.a. gennem en udbedring af udearealerne og etablering af pladser. Derudover overvejes det at etablere et fælleshus for området.
Udover den helhedsorienterede byfornyelse er der er ansat en beboerrådgiver, som er med til at igangsætte aktiviteter for beboerne i området.
Der har været afholdt to møder i november 2008. Du kan se referatet fra mødet d. 11. november her, og fra d. 26. november her.
Den 22. november 2008 var beboerne inviteret på inspirationstur forskellige steder i København. Du kan se billeder fra turen her.
Der er i alt afsat 10 mio. kr. til den helhedsorienterede byfornyelse, der forventes afsluttet i 2009.
Du kan se byfornyelsesprogrammet for Finsens Have-kvarteret her
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte projektleder Brian Hansen på tlf. 3821 4075 eller e-mail brha01@frederiksberg.dk.
For at kunne læse pdf-filerne skal Acrobat Reader være installeret på pc'en. Programmet er gratis og kan hentes ved at klikke på nedenstående link.