Brugerinddragelse
Det er et centralt krav til det internationale team, der tegner KU.BE, at de fremtidige brugere tages med på råd. Brugerinddragelsen handler både om at mobilsere kommende brugere til at få ejerskab for byggeriet og samtidig om at sikre, at huset er i overensstemmelse med de fremtidige brugeres behov.
Udfordringen er, at kultur- og bevægelseshuset vil have mange forskellige grupper af brugere - og at en del af de fremtidige brugere, kommer fra selvorganiserede miljøer.
Det kunne fx være: Hvad har bløde bevægelsesaktiviteter som f.eks. tai chi, yoga, pilates og kampsport brug for? Hvilke behov har nye aktiviteter, du gerne vil sætte i gang, i forhold til indretning? Hvad skal vi tage højde for i lokalerne når det gælder mad, helse og sundhed? Hvad skal der indretningsmæssigt til for, at både børn og voksne kan bruge huset og omgivelserne til leg, interaktivitet og performance? Hvad skal vi sikre, når vi vil lave fremtidens mødested, hvor inspiration, aktivitet og oplevelse går hånd i hånd?
INDSPARK
I løbet af vinteren 2011 skal indretningen af KU.BE lægges fast. Derfor har vi igennem sommeren og efteråret 2011 holdt fem Indspark, hvor alle der mødte op med gode råd og ideer blev hørt og indsamlet. Du kan læse nærmere om ideerne her:
Lørdag den 3. september blev der holdt to Indspark til Pulszonen, Zenzonen og Legezonen i Frederiksberg Idrætshaller.
Læs opsamling fra foreningernes INDSPARK her
Torsdag den 8. september var der brugergruppemøde for teaterforeningerne på Borgen.
Læs opsamling fra teaterforeningernes INDSPARK her
Torsdag den 15. september blev der holdt Indspark på Frederiksberg Runddel.
Læs opsamling fra aftenens INDSPARK her
Fredag den 14. oktober Blev det sidste Indspark holdt i Belis Bar ved Frederiksberg Rådhusmed fokus på Performancezonen, Tankezonen, Madzonen og Helsezonen.
Læs opsamling fra dagens INDSPARK her