Fest, farver og fastelavn – Slå katten af tønden på rådhuset
Alle kommunens børn inviteres til fastelavnsfest i rådhushallen. Det foregår indendørs
lørdag den 13. februar. Dørene åbnes kl. 12.00
Frederiksberg Garden spiller op til fest, borgmester Jørgen Glenthøj byder velkommen, og under hele festen underholder ballonklovnen Trut. Jeppe Vig Find er konferencier og binder dagens program sammen.
De første 400 børn får juice og en slikpose. Til de voksne er der en fastelavnsbolle, kaffe og te, og i tegneværkstedet er der mulighed for at lave flotte fastelavnstegninger.
Fastelavnsfesten er gratis og kræver ikke tilmelding.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Beredskabsforbundet, Frederiksberg og BK Ydun.

