Frederiksberg Kommunes byvåben

 



Muren og lindetræerne symboliserede oprindelig byen og kommunens landdistrikter, men viser nu en by, der er præget af parker - bl.a. Frederiksberg Have og Søndermarken. De tre jagtfalke med hætter repræsenterer den gamle falkonérgård, der var landets eneste opdrætningssted for jagtfalke, og som havde sæde på Frederiksberg.

 

Kronen symboliserer, at Frederiksberg var gammelt krongods, og Frederiksberg Slot, som har givet byen og kommunen sit navn.  Frederiksberg Kommunes byvåben blev fremstillet af arkivar Anders Thiset, Rigsarkivet, og blev kongeligt godkendt i august 1899. Link til det historiske byvåben. Våbenet blev nytegnet i 2001.

 

Våbenet er registreret i Patent- og Varemærkestyrelsen. Kommunens våben angiver en retlig tilknytning til kommunen og er efter den kommunale styrelseslov forbeholdt kommunen. Retsstridig brug af byvåbenet vil kunne straffes efter straffelovens § 132.

 

Der kan kun i meget begrænset omfang gives tilladelse til brug af våbenet. Kommunen må ikke give tilladelse til at anvende kommunens våben til kommercielle formål eller til, at private virksomheder anvender våbenet som logo eller lignende. 

 

Spørgsmål og henvendelser om byvåbenet kan rettes til Juridisk Sekretariat på e- mail: juridisk@frederiksberg.dk eller på telefon 38 21 20 41.

 

Sidst redigeret d. 24/01 - 2012

Ansvarlig afdeling:

 
 

Denne tekst er udskrevet fra: http://www.frederiksberg.dk/ByOgKultur/KendDinBy/Byvaaben.aspx

Ophavsret: Frederiksberg Kommune