Frederiksberg set fra Sankt Jørgens sø ca. 1760. Forrest Vodroffsgård med mølle og i midten Frederiksberg by med kirke og slottet på Solbjerget. Over hømarken løber Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej og i forlængelse af Allégade og Falkoner Allé (Frederiksberg Stadsarkiv)
Frederiksberg Slot
Kongefamilien havde allerede i den sidste del af 1600-tallet igangsat byggeri i Ny Amager, og i 1699 besluttede Frederik IV at bygge sit danske Versailles på toppen af bakken. Slottet, der fik navn efter bygherren, stod færdigt fire år efter, men blev senere ombygget i flere omgange. I forbindelse med slottet anlagdes de to parker Søndermarken og Frederiksberg Have som franske barokhaver.
Frederiksberg by
Den genopbyggede landsby tog i løbet af 1700-tallet navn efter slottet - Frederiksberg. En del af gårdene i byen blev overtaget af velhavende københavnere, som brugte dem som lystgårde. Byens fastboende var ikke længere decideret bønder, da der ikke var jord nok til at muliggøre et egentligt landbrug. De havde lov til at lade deres køer græsse på Kronens hømark, men måtte ellers klare sig med deres havelodder. For at supplere indtægten var landsbyboerne henvist til arbejde på slottet, småhåndværk og handel samt indkvartering af soldater. Da der om sommeren kom mange københavnere til Frederiksberg for at nyde de frie og grønne omgivelser eller få et glimt af de kongelige, kunne der også tjenes lidt ved at have gæster i pension og ved restaurationsvirksomhed.
Omkring 1740 begyndte Kronen at bortforpagte dele af hømarken, så gårdene fik tildelt jordstykker, der igen muliggjorde et beskedent landbrug. I 1757 blev yderligere en del ved Falkoner Allé og Gammel Kongevej sat på auktion, og endelig 1765 blev den sidste del af den gamle ladegårdsmark bortauktioneret. Dermed var Frederiksberg blevet en selvejende landsby.
Landsteder og fabriksvirksomhed
En del af den bortauktionerede jord blev opkøbt af velhavende københavnere, som opførte en række landsteder og lystgårde, f.eks. fra omkring 1770 Rolighed, Store Godthåb og Ludvigs Minde samt Møstings Hus 30 år efter. Selv om Frederiksberg stadig var et landbrugsområde, hvor bebyggelsen var koncentreret omkring Allégade, Smallegade og Bredegade, skød små fabriksvirksomheder op, inspireret af merkantilismens erhvervspolitik, specielt i området ved Sankt Jørgens Sø, og befolkningstallet begyndte langsomt at stige - fra ca. 1.000 omkring 1770 til 3.000 i 1850.
Frederiksberg Slot, 1756. Frederiksberg Have og Søndermarken blev anlagt som franske barokhaver, men omlagdes omkring 1800 i en mere fri og romantisk stil (Stik af J.J.Bruun, 1756, kopi fra Frederiksberg Stadsarkiv)
Tilbage til sidens top
1703 Det første Frederiksberg Slot står færdigt og fremstår som en énfløjet bygning med lidt fladt tag og fremspringende korte fløje.
1704 Frederiksberg Allé anlægges, og Gammel Kongevej får sit nuværende navn (før: Kongevejen). I mere end 150 år er alléen kongens private vej, afspærret med en port mod øst.
1708 Udvidelsen af slottet påbegyndes. De korte fløje fjernes og opmures i flugt med hovedhuset. For enderne opføres to tværfløje, så planen får form af et H.
1710 Ladegården indrettes til lazaret under den Store nordiske Krig.
1717 Frederiksberg hører administrativt under København Slot og er underlagt amtmanden, men lægges nu under Københavns Regiments Rytterdistrikt, hvis regimentsskriver fungerer som amtsforvalter.
1721 Hører under Tårnby Birk, men lægges nu under Københavns Amts Rytterdistrikts Birk.
1733 Yderligere udvidelser af slottet påbegyndes. To lavere sidefløje opføres mellem hovedbygningen og porthuset, så bygningskomplekset omkranser en indre gård.
1734 Den nuværende Frederiksberg Kirke indvies. Tre år senere opføres skole og præstegård i en længe ved siden af kirken. Frederiksberg Runddel anlægges.
1736 Frederiksberg bliver et selvstændigt pastorat.
1747 Hvidovre lægges under Frederiksberg pastorat.
1765 Den resterende del af den gamle ladegårdsmark opdeles i lodder og bortauktioneres -Frederiksberg bliver en selvejende landsby.
1768 Ladegården overtages af Københavns Fattigvæsen.
1769 1.030 indbyggere. Af de erhvervsaktive er 88 procent beskæftiget ved landbrug, 12 procent ved handel, håndværk og industri.
1782 Slotskroen på Roskildevej opføres. Nedrives i 1906.
1802 Til administration af fattigvæsenet i pastoratet oprettes fattigkommissionen for Frederiksberg og Hvidovre. Knud Lyne Rahbek køber Bakkehuset, som er et samlingssted for guldaldertidens litterater.
1807 Frederiksberg besættes af englænderne under belejringen af København.
1808 Skolekommissionen for Frederiksberg og Hvidovre oprettes.
1812 Frederiksberg lægges under Københavns Amts Søndre Birk.
1818 Der oprettes en fattiggård i Frederiksberg Bredegade.
1832 Et større fattighus oprettes i Allégade.
1838 Tvedes Bryggeri oprettes.
1840 Hesteomnibus mellem København og Frederiksberg Runddel indføres.
1842 Kommunalt selvstyre - til 1858 sammen med Hvidovre. Valgt sogneforstanderskab til ledelse af landsbyens kommunale opgaver, herunder skole- og fattigvæsen.
Tilbage til sidens top
1807 Frederiksberg besættes af englænderne under belejringen af København.
1808 Skolekommissionen for Frederiksberg og Hvidovre oprettes.
1812 Frederiksberg lægges under Københavns Amts Søndre Birk.
1818 Der oprettes en fattiggård i Frederiksberg Bredegade.
1832 Et større fattighus oprettes i Allégade.
1838 Tvedes Bryggeri oprettes.
1840 Hesteomnibus mellem København og Frederiksberg Runddel indføres.
1842 Kommunalt selvstyre - til 1858 sammen med Hvidovre. Valgt sogneforstanderskab til ledelse af landsbyens kommunale opgaver, herunder skole- og fattigvæsen.
Tilbage til sidens top
Tilbage til Fra Landsby til Storby
Tilbage til Fra Landsby til Storby
